Først var det Sergio Perez, som Renault ønskede. Nu er fokus skiftet til teamkammeraten Nico Hülkenberg, som skulle være enig med franskmændene om rammerne for en aftale.
Force India-stjernen har dog endnu ikke meddelt sit eget team, at han er langt i forhandlingerne om en lang kontrakt med Renault. Heller ikke selv om tyskeren har en aftale med Force India for den kommende sæson.
- Jeg synes, vi skal være smigret. Fra hvad jeg kan se, går Renault efter alt hos Force India, vores ansatte, alt! siger den fungerende teamchef Bob Fernley til F1i.com.
- På dette tidspunkt har der overhovedet ikke været nogen henvendelser af nogen art, og vi har ingen indikation på, at noget er blevet tilbud til Nico. Så det er business as usual. Nico er med os næste år, siger Fernley.
Teamet kom med samme melding midt på sommeren om Sergio Perez, selv om mexicaneren forhandlede med flere konkurrerende teams og bekræftede, at han overvejede alternativer.
Ifølge Ekstra Bladets engelske pressekilder vil Force India dog ikke stå i vejen for Nico Hülkenberg, hvis tyskeren ønsker at skifte til Renault.
Forventningen er, at Esteban Ocon sætter sig på et Renault-sæde til den kommende sæson, og Mercedes-talentet Pascal Wehrlein står først i køen, hvis der åbner sig en plads hos Force India. Hvis ikke Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen giver et bedre tilbud.
Begge Mercedes-talenter har dog testet for Force India, og teamet skulle have størst fidus til Ocons evner. Hvis Hülkenberg forlader inderne, er der en mulighed for, at Mercedes placerer Esteban Ocon her i stedet for hos Renault.
Hvilket vil efterlade en RS17'er til Jolyon Palmer eller Kevin Magnussen.
Rygter tager til: Hülkenberg tæt på Renault-kontrakt
Watt forsvarer Kevin: Uretfærdig dom
Renault-teamchef bekræfter: Hülkenberg er en mulighed
Mister han sædet i F1's farlige stoleleg: Kevin med i sårbart firkløver
'See ya later':