Foreslår historisk Formel 1-ændring

En løsning på at indhente de mange udskudte Formel 1-løb er at forlænge sæsonen ind i 2021, foreslår holdchef hos Ferrari, Mattia Binotto

Holdchef hos Ferrari, Mattia Binotto (tv.), har foreslået, at Formel 1-sæsonen kan fortsætte ind i 2021 - når den engang begynder. Foto: Casper Dallhoff
Holdchef hos Ferrari, Mattia Binotto (tv.), har foreslået, at Formel 1-sæsonen kan fortsætte ind i 2021 - når den engang begynder. Foto: Casper Dallhoff

I et forsøg på at redde den udskudte sæson i Formel 1 foreslår Ferraris holdchef, Mattia Binotto, over for Sky Sports Italia, at verdensmesterskabet kan fortsætte helt ind i januar.

De første otte løb i sæsonen er allerede enten aflyst eller udskudt, og løbene i juni og juli - heriblandt det britiske grandprix på Silverstone 19. juli - kan være de næste, der står for skud.

Mattia Binotto siger, at alle Formel 1-holdene er i konstant dialog med selskabet bag Formel 1.

- Vi undersøger forskellige forslag: Køre løb tættere på hinanden, måske køre tre løb i januar eller fjerne træningerne om fredagen, siger han til Sky Sports Italia.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Ifølge den oprindelige Formel 1-kalender slutter sæsonen med Abu Dhabis Grand Prix 29. november.

- Vi har besluttet at give Chase Carey (direktør for selskabet bag Formel 1, red.) og FIA (Den Internationale Motorsportsunion, red.) frihed til at sætte en plan frem så hurtigt som muligt, så vi kan køre igen, siger Mattia Binotto.

Chase Carey sagde ifølge det britiske medie BBC i sidste uge, at han forventer, at Formel 1-sæsonen begynder til sommer med en revideret kalender med 15-18 løb mod de nuværende 22.

Helmut Marko blev nedstemt. Foto: Jan Sommer Formel 1 Ville lade sine egne kørere smitte

Kevin Magnussen har fået andre ting i hovedet end ræs, røber han i et interview med magasinet Dossier. Foto: Ritzau Scanpix/William West Formel 1 Kevin om fejlbeslutning: Var for fake

Güenther Steiner er optimist, men tør ikke spå om fremtiden i Formel 1. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 Bekymret Haas-boss: Fremtiden er usikker