Formel 1-bombe: Stjernekører stopper hos storhold

Daniel Ricciardo forlader Red Bull-holdet, når 2018-sæsonen går på hæld

Daniel Ricciardo er snart fortid hos Red Bull. Foto: Ritzau/Scanpix
Daniel Ricciardo er snart fortid hos Red Bull. Foto: Ritzau/Scanpix

Daniel Ricciardos fremtid er allerede på plads. Se hans nye hold her:

Se også: Kevins gamle team jubler: Vi snupper Ricciardo

Australske Daniel Ricciardo har besluttet at forlade Red Bull, når sæsonen er slut, oplyser teamet i en pressemeddelelse.

Ricciardo startede hos Red Bull som juniorkører helt tilbage i 2008, og han fik siden sin Formel 1-debut i 2011. Det var dog hos Torro Rosso-mandskabet.

I 2014 vendte australieren hjem igen. Indtil nu.

- Vi respekterer Daniels beslutning om at forlade Red Bull Racing, og vi ønsker ham alt vel i fremtiden. Vi vil gerne takke ham for hans dedikation og for den rolle, han har spillet på holdet, siden han kom til i 2014. Højdepunkterne har været syv sejre og de 29 podiepladser, han har opnået hos os, siger teamchef Christian Horner.

Nu begynder jagten på en erstatning for Red Bull.

- Nu vil vi evaluere på de mange muligheder, vi har til rådighed, før vi beslutter os for, hvilken teamkollega Max Verstappen skal have i 2019-sæsonen. Indtil da er der fortsat ni løb tilbage i 2018, og vi er fuldt fokuserede på at optimere alle chancer for Max og Daniel i resten af sæsonen.

Ricciardo har i denne sæson vundet to løb. Det skete i det kinesiske grand prix samt Monacos grand prix.

Se også: Chok: Formel 1-legende i akut operation

Se også: Straffet for sin egen succes - Kevin ryger ned ad listen

234 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere