Formel 1-boss chokerer igen med sexistisk kommentar

Bernie Eccleston har igen gjort opmærksom på sig selv med en kontroversiel udtalelse. Denne gang er det om kvindelige racerkørere - og Putin og Trump

Bernie Ecclestone ser ingen fremtid for kvindelige racerkører i Formel 1. (Foto: AP)
Bernie Ecclestone ser ingen fremtid for kvindelige racerkører i Formel 1. (Foto: AP)

85-årige Bernie Ecclestone har det med at ramme forsiden fra tid til anden - og tit er det ikke for det positive.

Det er ikke en underdrivelse at hævde, at den britiske Formel 1-direktør har stærke meninger. I 2009 hyldede han eksempelvis Adolf Hitler for at være en 'mand, der var i stand til at få ting færdiggjort'.

Inden for Formel 1-verden har han tidligere kritiseret kvindelige kørere og sat spørgsmålstegn ved, om de er i stand til at præstere i en mande-verden. Nu er han igen ude og prikke til det emne.

- Kvindelige racerkørere vil aldrig blive taget seriøst i Formel 1, og de har ikke de fysiske forudsætninger for at køre stærkt i en bil, udtalte han til en konference i London tirsdag.

Noget af en sexistisk kommentar fra Ecclestone, der i sin aktive karriere kørte få løb på Formula 3-niveau. Men de kontroversielle udtalelser stoppede ikke der.

Bernie Ecclestone i rampelyset igen. (Foto: AP)
Bernie Ecclestone i rampelyset igen. (Foto: AP)
 

Formel 1-bossen havde også en mening og Trump, Putin og immigranter i England.

-  Putin burde styre hele Europa. Han får gjort det, han lover. Folk ved ikke, hvad hans plan er. Det er at få Rusland tilbage på landkortet igen - til hvad landet var før, sagde Ecclestone, før han drejede samtale om på den kontroversielle republikanske præsident, Donald Trump, - og immigranter.

- Jeg tror, han ville blive en fantastisk præsident. Jeg er sikker på, at han ville være mere fleksibel end de fleste. Hvis han laver en fejl, er han mere tilbøjelig til at sige: 'Jeg synes, det var en god idé på daværende tidspunkt', svarede Formel 1-direktøren, hvorefter han blev spurgt til, om han mente, immigranter i England havde bidraget nok til samfundet.

- Nej, det har de ikke, svarede han prompte.

Den 85-årige milliardær havde dog få opløftende ord til kvinder, der drømmer om en fremtid inden for Formel 1. Uden for racerbanen er der mange karriere-muligheder ifølge provokatøren.

- Jeg tror, at mange kvinder vil få stillinger i direktionen inden for Formel 1 i fremtiden. Det har de kvaliteter nok til - især fordi de ikke har store egoer, udtalte han.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere