Formel 1-boss overrasker: Aldrig sket før

Mercedes-boss Toto Wolff kommer for første gang ikke til et grandprix, når Formel 1-feltet i weekenden tager til Interlagos-banen i Brasilien

Toto Wolff prøver i weekenden noget, han aldrig har prøvet før som Mercedes-chef. Foto: Clive Mason/AFP/Ritzau Scanpix
Toto Wolff prøver i weekenden noget, han aldrig har prøvet før som Mercedes-chef. Foto: Clive Mason/AFP/Ritzau Scanpix

Siden Toto Wolff i 2013 kom til Mercedes' Formel 1-hold som administrerende direktør, har han været til samtlige grandprixer - 138 af slagsen.

Men 139 kommer ikke i den kommende weekend, hvor Formel 1-cirkusset tager til Brasilien og den legendariske Interlagos-bane. Det oplyser han selv til Mercedes' hjemmeside.

- Brasilien bliver det første løb siden 2013, jeg ikke kommer til. Med begge verdensmesterskaber i hus (det individuelle og konstruktørernes, red.) , har jeg mere tid i Europa til at fokusere på andre emner.

- Det er dejligt at få lov til at gøre det og at vide, at holdet vil repræsentere Mercedes-stjernen på den bedst mulig måde på og uden for banen, siger Toto Wolff.

At chefen ikke er til stede, skal ikke ses som et tegn på, at Mercedes slipper gassen.

- Der er ingen følelse af selvtilfredshed, alle er fortsat fokuseret på at forbedre sig. Det er en inspirerende gruppe mennesker, der fuldt ud lever op til Mercedes' ambition om at være den bedste.

- Vi har to løb tilbage i 2019-sæsonen, og vi vil slutte sæsonen af stærkt, siger Toto Wolff.

Sidste år havde Mercedes en ganske god weekend på Interlagos. Her fik Mercedes en 1-2-sejr, da Valtteri Bottas vandt foran Lewis Hamilton - og teamet sikrede sig endegyldigt konstruktørernes verdensmesterskab.

Ægteparret under lykkeligere tider. Her ses de efter et ræs i Budapest i 2011. Foto: Ritzau Scanpix Sport - 9. nov. 2019 - kl. 09:22 Konens drøm gik i opfyldelse: Rørende ord til Schumacher

Se også: F1-boss advarer: 2020 bliver rekordår

Se også: F1-stjerne i fedtefadet: - Fake news

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere