Formel 1-boss smutter fra milliard-gæld

Kreditorer beskylder Force Indias ejer Vijay Mallya at flygte fra Indien for at undgå afbetalinger på sin enorme gæld fra et krakket flyselskab - rigmanden afviser

Blandt sine mange aktiviteter er Vijay Mallya (t.h.) ejer af Force India og officiel teamchef (Robert Fernley har det dagligt ansvar). (Foto: Jan Sommer)
Blandt sine mange aktiviteter er Vijay Mallya (t.h.) ejer af Force India og officiel teamchef (Robert Fernley har det dagligt ansvar). (Foto: Jan Sommer)

En stribe på 17 banker sidder i Indien og undrer sig.

De er gået sammen og har opfordret landets højesteret til at stoppe milliardæren og levemanden Vijay Mallya fra at forlade landet, fordi han skylder dem penge. Rigtig mange penge.

Ifølge Time Magazine drejer det sig om en beløb, der sniger sig over en milliard dollars - svarende til 6,7 milliarder kroner. Gælden stammer fra hans nu lukkede luftfartsselskab Kingfisher Airlines, som gik konkurs i 2012.

Vijay Mallya er dog ikke i Indien. Han er rejst. Sandsynligvis til England, hvor han har et hus et sted nord for London.

Bankerne er utilfredse med, at Vijay Mallya angiveligt har modtaget halvdelen af et 75 millioner dollars forlig med spiritusgiganten Diageo (Johnnie Walker, Smirnoff, Dom Pérignon og rigtig mange flere), som købte inderens firma United Spirits Ltd. i 2014, uden at de har set en cent.

Både parlamentsmedlemmer og lokale medier er i oprør over, at Mallya har forladt landet.

Se også: Formel 1-ejer anholdt for bedrageri

I Indien er rigmanden kendt som ejeren af landets cricket-liga, ligesom han også er medlem af det indiske overhus. Internationalt er han som ejer og teamchef for Formel 1-teamet Force India.

Den farverige selvbestaltede 'King of Good Times', som byggede sin forretning omkring den indiske øl Kingfisher, tog til genmæle på Twitter, hvor han forklarede sine fem millioner følgere, at han som forretningsmand ofte rejser ud og ind af Indien og er udsat for en mediehetz.

Her forlanger Vijay Mallya desuden, at Times' redaktør sættes i fængsel for sine løgne ...

På den sportslige front synes Force India i fremgang. Teamet sluttede 2015-sæsonen godt af, og både Sergio Perez samt Nico Hülkenberg virkede overbevisende til testen i Barcelona. Inderne planlægger desuden større opgraderinger både til sæsonens andet løb, Bahrain, samt til Spanien i maj.

Solen skinnede på Kevin  Magnussen og Renault under testen i Barcelona - men der venter hårdt arbejde for teamet for at kæmpe sig op i den bedste halvdel af feltet. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Sådan er magtforholdet på årets Formel 1-grid

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere