Formel 1-bossen giver sig: Nu skal larmen tilbage

Der skal igen være drøn og 1000 hk i Formel 1, siger F1-bossen Bernie Ecclestone, der har noteret sig en faldende interesse for sporten

Der skal igen være vræl i F1-motorerne - og de skal have 1000 hk, siger F1-bossen Bernie Ecclestone. (Foto: AP/Lai Seng Sin)
Der skal igen være vræl i F1-motorerne - og de skal have 1000 hk, siger F1-bossen Bernie Ecclestone. (Foto: AP/Lai Seng Sin)

Tilskuerne svigter Formel 1 - lyden får en stor del af skylden.

For der er ikke meget brøl i de små hybrid-motorer en moderne racer skal benytte - og det tager formel 1-boss Bernie Ecclestone nu konsekvensen af.

- Formel 1 er ikke kun teknologi, men også fornøjelse. Vi er nødt til at tænke på dem, der køber billet og vil se en storslået sportsbegivenhed.

- Hvis antallet af tilskuere og tv-seere falder, så er det et problem, siger Ecclestone i et interview med den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.

Se også: Bernie kræver revolution: 'I dræber Formel 1'

Den magtfulde F1-boss vil ganske enkelt have V8-motorerne, der var i brug fra 2006-2013 tilbage, og det i større, kraftigere og mere brølende versioner. Det er også billigere for holdene.

- Vi er nødt til at gå tilbage til motorer, hvor udviklingsomkostningerne er mere rimelige, og vi er nødt til at gribe ind omgående.

- At gå tilbage til almindelige motorer (uden turbo, red.) og KERS (batteri-system, der opsamler bremseenergi til senere brug, red.) med specifikke begrænsninger vil dramatisk reducere omkostningerne.

- Vi skal bare tage de gamle V8-motorer med større slagvolumen, der vil give dem cirka 1000 hk.

- Så vil folk komme tilbage. Showet vil komme tilbage. Sponsorerne vil komme tilbage.

Se også: Ecclestone foreslår særskilt kvinde-Formel 1

Bernie Ecclestone vil efter eget udsagn gå videre med ideen med det samme.

72 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere