Formel 1-farce: Protest mod VM-titel

Mercedes er klar til at gå rettens vej for at fravriste Max Verstappen verdensmesterskabet trods dommernes afvisning af det tyske teams protest

Det kunne ikke skrives mere dramatisk: Se højdepunkterne fra Abu Dhabis Grand Prix
Følg Formel 1

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Man skulle tro, der var manuskript-forfattere fra Hollywood involveret, for 2021-sæsonen i Formel 1 vil gå over i historien.

Selv efter Max Verstappen blev den første hollandske Formel 1-verdensmester nogensinde ved at overhale Lewis Hamilton på allersidste omgang af sæsonfinalen, fortsatte dramaet i de sene aftentimer i Abu Dhabi, og den endelig afgørelse kommer til at lade vente på sig.

Man skulle tro, forfatterne holdt døren på klem for en toer ...

Mercedes nedlagde protest mod måden, løbet blev afgjort på, hvilket er symptomatisk for en sæson, hvor fronterne har været trukket op mellem hybridæraens suveræne tyske team og Red Bull. Mellem kørerne på banen og teamcheferne i kulissen.

Hver en mulighed i både det sportslige og tekniske reglement er blevet vendt.

Mens stewards var i færd med at behandle protesten fra Mercedes, blev der festet løs hos rivalerne med et drys Dannebrog var over Max Verstappens sejr.

Hollænderens danske mekaniker Ole Schack er den eneste i garagen, som har været med til at vinde samtlige fem mesterskaber.

Første fire på Sebastian Vettels bil og nu med Max Verstappen.

Sønderjyden var ekstatisk.

- Den er slet ikke sunket ind endnu, sagde Ole Schack med hollandske flag på kinderne og en Heineken i hånden.

- Det har været så lang og intens en sæson. At den bliver afgjort på sidste omgang af sidste løb. Det er helt uhørt.

Max Verstappens danske mekaniker Ole Schack (med den kronragede isse) falder på knæ for Red Bull-stjernen. Foto: Jan Sommer
Max Verstappens danske mekaniker Ole Schack (med den kronragede isse) falder på knæ for Red Bull-stjernen. Foto: Jan Sommer
 

Sådan så det ellers ikke ud.

Max Verstappen blev overhalet før allerførste sving. Længe så det ud til, at løbets samtaleemne skulle være en kontroversiel situation, hvor hollænderen overhalede ved at presse sin rival af banen, men Hamilton blev i front ved at skære et hjørne.

Dommerne lod den fare.

Et sent crash fra Williams’ Nicholas Latifi vendte løbet på hovedet. Feltet blev samlet bag en safetycar, som gav mulighed for at pitte efter friske dæk.

Red Bull udbyttede muligheden, og Mercedes gjorde ikke, hvad afgjorde finalen.

Max Verstappen sikrede først sejren på sidste omgang. Foto: Jan Sommer
Max Verstappen sikrede først sejren på sidste omgang. Foto: Jan Sommer
 

Max Verstappen debuterede som den yngste kører i Formel 1 nogensinde, han blev i 2016 den yngste grandprixer-vinder som 18-årig, men selv om han ikke fik slået Sebastian Vettels verdensrekord som den yngste verdensmester, er hollænderens karrieremål nået.

- Mit liv ændrer sig ikke, men jeg er naturligvis meget glad for at have vundet mesterskabet, for det er, hvad jeg ønskede at opnå i Formel 1. Alt, hvad der kommer herefter, er en bonus, sagde han.

- Jeg er glad for, at det skete på banen. Overhalingen gik meget glat, men det var hektisk, og jeg døjede med krampe på sidste omgang, hvilket opsummerede sæsonen meget godt. Fuldstændigt uforudsigelig og skør hele året.

Max Verstappen er den første ikke tyske eller britiske vinder siden Kimi Räikkönen i 2007. Foto: Jan Sommer
Max Verstappen er den første ikke tyske eller britiske vinder siden Kimi Räikkönen i 2007. Foto: Jan Sommer
 

Hele året har magtbalancen mellem de to kørere tippet frem og tilbage.

- Standarden har været sat meget højt af Lewis og mig selv. Vi har presset hinanden til grænsen hver eneste gang, og der har været mange hårde løb også fysisk, fordi der ikke har været rum til at slappe af bare en enkelt omgang.

- Hver weekend både i kvalifikation og løb har vi skullet prøve at opnå perfektion, hvilket er meget svært i Formel 1, siger Verstappen. 

Dramaet byder dog på andre tabere. Formel 1 har vundet mange nye fans med Netflix-dokumentaren ‘Drive to Survice’.

Men for almindelige mennesker er det meget svært at forklare logikken i en sport, hvor dommerne timevis efter ternet flag stadig voterede over indviklede paragraffer, og hvem der egentlig havde vundet.

Fire timer tog det at afvise den simple af de to protester. Og yderligere en time at afklare nummer to.

Kort efter meddelte Mercedes, at de har til hensigt at anke kendelsen.

Max Verstappen er således verdensmester, indtil modsatte er bevist ...

Protesten mod Verstappens sejr

Genstarten med en enkelt omgang igen blev ikke afviklet efter reglerne og normal procedure, hævdede Mercedes i sin protest og støttede sig til to paragraffer i det sportslige reglement. Hvis normal procedure havde været fulgt, mente tyskerne, at løbet skulle have været sluttet under safetycar.

Red Bull fejrer sin første titel siden 2013. Foto: Jan Sommer
Red Bull fejrer sin første titel siden 2013. Foto: Jan Sommer
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag