Formel 1 i København? Her er næste skridt

Inden for det næste halve år skal initiativtagerne have et realistisk budget på plads

Det kommer til at støje, hvis Formel 1 kommer til Danmark. Ekstra Bladet gik på gaden, for at se, om larmen generer borgerne (Video: Niels Østergaard)
Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Tanken om et grandprix i København vækker begejstring både hos det internationale motorsportsforbund FIA og cirkusfamilien Formel 1.

Den danske hovedstad har ganske enkelt et cool ry.

Men ligesom for kørerne er vejen til Formel 1 lang for arrangørerne; de er så at sige stadig i juniorkategorierne, hvor der skal vindes i alle kategorier frem mod målet.

Inden for det næste halve år skal det konsortium med tidligere videnskabsmester Helge Sander (V) og rigmanden Lars Seier både triumfere, når gælder budgettet på mindst 300 millioner kroner og den politiske vilje i København.

- Vi har skabt en realistisk forudsætning for et grandprix i København, men hvis vi var 100 procent, ville vi allerede have holdt et pressemøde. Vi er fuldstændig klar over, at der er en opgave, der kræver meget mere arbejde og en detaljeret plan, siger Helge Sander til Ekstra Bladet.

Udkastet til selve banen har fået nikket fra Formel 1, og forhandlingerne med de nye ejere fortsætter til efteråret.

Lance Stroll og Kevin Magnusen kan måske ende i de københavnske gader. Foto: AP
Lance Stroll og Kevin Magnusen kan måske ende i de københavnske gader. Foto: AP
 

Først og fremmest skal der et realistisk budget til, men det er stadig for tidligt til forhandling med regeringen eller Københavns kommune.

- Vi har ikke bedt om en politisk behandling endnu. Hvis det næste halve år forløber, som vi håber, så anmoder vi om at køre og kommer med en økonomisk model, siger Helge Sander.

Han er fuldt ud bevist om, at nogle københavnere føler, byen er overlæsset med begivenheder.

- Vi tager den skepsis alvorligt. 75 procent af banen er i åbent landskab og uden for beboelse. Vi har vist, at vi er klar til at tage hensyn, som vi bør. Selv på løbsdage bliver åbnet for vejene, siger Helge Sander.

Forbilledet er Monaco, hvor vejene kun lukkes noget af dagen. Kritiske røster om, at grandprixet lukke byen i lang tid, ryster han på hovedet over. 

- Selvfølgelig vil det kunne mærkes, at der er grandprix i byen, men der er ikke noget galt med, at man afvikler den tidlige trafik og åbner hver dag, når der har været kørt. Sådan nogle ting vil vi se på, og der bliver ikke tale om at lukke i flere uger, siger initiativtageren.

F1 i København: De næste skridt

Budgettet: Mindst 300 millioner kroner skal på plads. Ifølge Helge Sander kan det lade sig gøre, fordi Formel 1’s nye ejere ikke kræver så mange penge for som de foregående. Planerne omfatter 100.000 tilskuere, ligesom der bliver brug for frivillig arbejdskraft til at få enderne til at mødes. Målet er at finde hovedparten af pengene fra private investorer og ikke fra offentlige midler. Der har været positive overraskelser undervejs; eksempelvis forventede konsortiet, at betonafspærringen ville koste et sted mellem 55 og 70 millioner, men de har fået et tilbud på 40.

Politisk behandling: Hvis og når de økonomiske rammer kommer på plads, kræver afviklingen et politisk flertal i København. Nogle offentlige midler skal der også til, før projektet når ternet flag.

Overborgmester om F1 i København: 'Ro på'

Ekspert advarer: Folk skal genhuses når F1 lukker København i 10 dage

Forbi Christiansborg med 300 km/t

Storstilet plan: Formel 1 kan komme til Danmark i 2020

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?