Formel 1-kører annoncerer exit

Sergio Perez stopper hos Racing Point efter denne sæson, skriver han på Twitter

Sergio Perez fortsætter ikke hos Racing Point. Foto: Matteo Bazzi/Ritzau Scanpix
Sergio Perez fortsætter ikke hos Racing Point. Foto: Matteo Bazzi/Ritzau Scanpix

Den mexicanske Formel 1-kører Sergio Perez er i gang med sin sidste sæson hos Racing Point-teamet.

På Twitter oplyser 30-årige Perez, at han forlader holdet.

Artiklen fortsætter under tweetet..

.

- Alt i livet har altid en begyndelse og en slutning, og efter syv år sammen vil min tid med holdet slutte efter denne sæson, skriver han blandt andet.

I denne sæson har han skrabet 34 point til sig og ligger nummer 11 i den samlede VM-stilling.

Han har dog kun deltaget i seks ud af otte grandprixer, da han tidligere på sæsonen missede de to løb på Silverstone i England, fordi han var blevet smittet med coronavirus.

I de seneste to grandprixer er han sluttet som nummer ti.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: GLENN DUNBAR
Foto: GLENN DUNBAR
 

Perez' afgang baner vejen for Sebastian Vettel, der har været rygtet til Racing Point, efter det i maj blev officielt, at han forlader Ferrari.

En oplagt destination for Sergio Perez er derimod Kevin Magnussens Haas, mens også Alfa Romeo spøger i kulissen. Her er det endnu uvist, hvor længe den aldrende Kimi Räikkönen bliver ved.

De to hold har endnu ikke annonceret sine kørere forud for 2021, hvor de resterende sæder ellers er begrænsede.

Udover de syv år hos Racing Point (Tidligere Force India), har Sergio Perez også kørt Formel 1 for Sauber og McLaren. Han debuterede i Australiens Grand Prix i 2011 for Sauber.

Der skulle gå 14 år, før Jason Watt takkede ja til en invitation om at blive VIP-gæst hos Williams. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Watt hentet i privatfly: Første gang jeg havde modet

Den unge franskmand vandt sit første grand prix. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt skærer igennem: Ikke til at holde ud  

83 kommentarer
Vis kommentarer