Formel 1-stjerne trues af grid-straf

Nico Rosberg tager sin sidste motor i brug i weekendens løb i Singapore, der nu ikke ser ud til at blive aflyst

Lewis Hamilton kan hægte Nico Rosberg yderligere af, hvis tyskeren må tage endnu en motor i brug (Foto: Jan Sommer)
Lewis Hamilton kan hægte Nico Rosberg yderligere af, hvis tyskeren må tage endnu en motor i brug (Foto: Jan Sommer)

Før weekendens Formel 1-grandprix i Singapore resterer der syv løb på årets kalender, og hvis ikke Lewis Hamilton skal køre en sikker samlet sejr i hus, så skal team-kollegaen Nico Rosberg snart til at levere store resultater.

Med 199 point for sæsonens 12 løb så er tyskeren lige nu 53 point efter den førende brite, og nu truer en straf efterhånden også Rosberg. Det skriver tyske Bild.

Under det seneste løb på Monza, der gik tyskerens nye motor i stykker, og med en gammel motor udgik han i selve løbet.

Selvom tiden var til at reparere motoren før denne weekends løb i Singapore, så har Mercedes valgt endnu en ny motor til løbet i Singapore.

Det betyder, at Rosberg søndag klokken 14 kører med sin fjerde motor i sæsonen, og det er det maksimalt tilladte ifølge reglerne.

Se også: Hård straf ønsket: Hamilton overlever dæk-fadæse

Nico Rosberg må nu ikke brænde flere motorer af i de sidste syv løb (Foto: Jan Sommer)
Nico Rosberg må nu ikke brænde flere motorer af i de sidste syv løb (Foto: Jan Sommer)

Får tyskeren brug for endnu en motor i løbet af sæsonens sidste syv løb, vil det betyde, at han straffes med en degradering i startrækkefølgen, og så bliver det for alvor svært at true Lewis Hamilton i kampen om VM-titlen.

Hamilton selv er kun på sin tredje motor og har derfor lidt frirum endnu, før han bliver ramt af en straf.

De seneste dage har der været lidt tvivl omkring, om løbet i Singapore overhovedet bliver gennemført, da luftkvaliteten simpelthen er for dårlig.

Torsdagens seneste opdateringer tyder dog på forbedringer. På det såkaldte PSI-index er man nede på værdier på 79 over de seneste tre timer og mellem 74 og 94 for de seneste 24 timer.

Så længe værdierne er under 100, så er det ikke skadeligt at indånde luften. Fremgangen i smog-tallene skyldes en ændring i vinden, der gør, at røgen fra de indonesiske skovbrænde ikke længere blæser ind over Singapore.

For at være på den sikre side har Singapores grandprix dog allerede taget deres forholdsregler forud for løbet. Det vil være muligt at købe såkaldte n95-masker, og der opdateres om luftkvaliteten på storskærme, ligesom der står medicinsk personale klar til at træde til.

Der gøres klar til Formel 1 i Singapore med byen indhyllet i dårlig luft. (Foto: AP) Formel 1 - 16. sep. 2015 - kl. 06:31 Sælger masker til publikum: Farlig smog truer Formel 1-grandprix

Se også: Uheldige Kevin Magnussen brækker hånden

Se Rosbergs bil bryde i brand på Monza her - det får Ferrari-fansene til at juble:

5 kommentarer
Vis kommentarer