Formel 1-stjerne vil lave musik med Jay-Z

Formel 1-verdensmesteren Lewis Hamilton har været i studiet for at indspille sange og ligger angiveligt i kontraktforhandlinger med pladeselskabet Roc Nation, som drives af Jay-Z

Lewis Hamilton vil være være pop-stjerne med hjælp fra Jay-Z (Foto: AP)
Lewis Hamilton vil være være pop-stjerne med hjælp fra Jay-Z (Foto: AP)

For 30-årige Lewis Hamilton er verdensmesterskabet i Formel 1 ikke nok. Briten, der for nylig slog op med popstjernen Nicole Scherzinger, er nu i færd med at skabe sig et navn som rapper og musiker.

Se også: Stjerne-par går fra hinanden

- Jeg har nok skrevet 25-30 sange. Jeg har hørt en masse dårlige sange på hitlisterne for nylig, og både jeg og mange andre synes, at mit materiale er bedre, sagde Hamilton tidligere på året ifølge avisen The Sun.

Og noget tyder på, at den fartglade verdensmester føler sig hjemme i musikmiljøet. For nylig tweetede han et billede fra et lydstudie fulgt af den poetiske tekst 'Udover at være i en bil så er dette mit yndlingssted. Mit fort af ensomhed'

En kilde tæt på Hamilton fortæller endvidere, at man har været i kontakt med flere forskellige pladeselskaber, men at Roc Nation er den bedste kandidat til at udgive sangene.

- Lewis har talt med et par repræsentanter for musikbranchen om sin musik, herunder Jay-Z' hold fra Roc Nation. Det er stadig tidligt i processen, men det ser mere og mere sandsynligt ud, at det bliver dem, der udgiver nogle af hans sange.

Se også: Mercedes vil have Alonso hvis Hamilton smutter

- Han bruger meget tid i studiet, arbejder sammen med store navne og tager det hele meget seriøst. Formel 1 er stadig hans førsteprioritet, men man skal ikke blive overrasket, hvis Lewis lige pludselig har en pop-karriere., siger kilden til The Sun.

Pladeselskabet Roc Nation har allerede Rihanna, Kanye West og Rita Ora på listen over kunstnere, de udgiver.

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere