Formel 1-stjernen imponerer i IndyCar-debut: 'Han er verdens bedste'

Fernando Alonso slap mere end hæderligt fra sine første runder på den ovale bane i Indianapolis

- Han fanger det. Han er en af verdens bedste, og det er tydeligt hvorfor.

Michael Andrettis ord til Sky Sports er ikke til at tage fejl af.

Team-chefen hos Andretti Autosport er klar over, at han har med en stjerne at gøre i disse dage, hvor Fernando Alonso prøvekører IndyCar på den legendariske Indianapolis Motor Speedway.

SE ALONSO PRØVE KRÆFTER MED BILEN I KLIPPET ØVERST

Og Alonso viste tænder, første gang han satte sig i den til dagen orangefarvede racer.

- Det føltes godt. De første par runder var meget anderledes, end hvad jeg er vant til. Bare ovalen og bilen. Men jeg kom op i fart ret hurtigt, og nu føles det en smule bedre, siger Alonso.

- Det var meget anderledes. Tophastighederne er så høje, og man bliver nødt til at stole meget på bilen, når man nærmer sig svingene, siger spanieren.

Andretti kunne se, at den dobbelte verdensmester i Formel 1 liiiige skulle i gang.

- Han havde en smule understyring, og han skulle lige tilpasse sin bane. Men han er the real deal. Han går hen og bliver rigtig stærk, tror jeg.

Alonsos tid i raceren er en tvungen omgang for ham, hvis han vil deltage i Indy 500-serien. Et såkaldt rookie-program.

Men selvom dette blot var en indledende øvelse, før det endelig går løs den 28. maj, så var det altså særdeles populært at følge med i, hvad der skete på spanierens nye legeplads.

Testen blev vist på Facebook og Youtube, og samlet set var der over to millioner seere, der fulgte Alonsos anstrengelser. Det skriver Autosport.

Hårdt program
Maj bliver en travl måned for racerkøreren, som skal rejse lidt frem og tilbage over Atlanterhavet. 

Grandprixet i Barcelona køres den 14. maj, og allerede dagen efter begynder træningen til Indy 500. Der køres kvalifikation den 20. og selve løbet køres den 28. maj. Præcis samme dag som det ikoniske Formel 1-løb i Monaco.

Det har Alonso vundet to gange, og nu er han på jagt efter den såkaldte 'Triple Crown', som er en betegnelse, der dækker over at vinde F1's grandprixet i fyrstendømmet, Indy 500 og Le Mans.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere