Formel 1-stjernen irriteret: Var fuldstændig unødvendigt

Valtteri Bottas måtte pitte tidligt som følge af Charles Leclercs overhaling og kollision på første omgang. Det huede bestemt ikke Mercedes' finne

Det sluttede bestemt ikke, som Valtteri Bottas havde håbet på i Ungarn. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau Scanpix
Det sluttede bestemt ikke, som Valtteri Bottas havde håbet på i Ungarn. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau Scanpix

Egentlig kørte Valtteri Bottas et fint løb søndag i Ungarn, men Mercedes' finske stjerne måtte alligevel nøjes med ottendepladsen efter sine problemer allerede på første omgang på Hungaroring, hvor han blev ramt af Charles Leclerc.

Bottas måtte hurtigt i pitten og røg helt ned i bunden af feltet, hvorfra han kæmpede sig op på ottendepladsen, som han sluttede på.

Efterfølgende var han langt fra nogen humørbombe.

- Han gled pludselig forbi mig, og da var det for sent for mig at reagere. Jeg elsker et hårdt løb, det er helt sikkert, men dét der var fuldstændig unødvendigt, og det kompromitterede med sikkerhed mit løb. Han var heldig med ikke at få en punktering. Det er ikke sådan, det skulle være, konstaterede han efterfølgende.

TV-billederne viste, at Leclerc i sin overhaling ramte Bottas' højre forhjul med sit venstre baghjul, og det var hårdt nok til, at Bottas slog en del af sin frontvinge i højre side. Det skete i sving fire. Bottas fortsatte nogle omgange, men mod slutningen af femte omgang kunne Mercedes-raceren ikke tåle mere, og så måtte Bottas i pit.

'Jeg har ingen anelse'
Og allerede inden Leclerc ramte ham, var Bottas blevet passeret af holdkammeraten Lewis Hamilton.

- Vi lå side om side, og han gav mig selvfølgelig ikke noget plads, hvilket besværliggjorde min udgang fra tredje sving. På vej til fjerde kom Charles på højre side og tog min frontvinge.

Bottas og Leclerc kender hinanden indgående. Her ses de i dialog i Frankrig tidligere på sommeren. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
Bottas og Leclerc kender hinanden indgående. Her ses de i dialog i Frankrig tidligere på sommeren. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
 

- Og det var det. Jeg mistede virkelig meget tid i begyndelsen, måtte stoppe tidligt og bevæge mig gennem feltet hele løbet, kom det med vanlig tørhed fra finnen.

Charles Leclerc afviste at have gjort noget forkert.

- Jeg ved det faktisk ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg mærkede et eller andet, men jeg i virkeligheden ikke rigtigt, hvad der skete, jeg har ingen anelse. For jeg har ikke set det, kom det fra monegaskeren, der sluttede løbet som nummer fire.

Bottas fastholder sin samlede andenplads men må udover at se Hamilton forsvinde endnu længere væk i horisonten også konstatere, at Max Verstappen nærmer sig med vældig hast bagfra.

Formel 1 - 4. aug. 2019 - kl. 20:23 Ophidset Ricciardo: Ekstremt af Kevin

Se også: Kevin stak albuerne ud: Superstjerne på krigsstien

Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt sabler kører i topteam - Kevin på vippen

Fra denne sæson er Gary Gannon skiftet fra den franske til den danske side af Haas-garagen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbsingeniør: Måtte knække koden til Kevin

Sport og Spil Rørende farvel til Formel 1-legende

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere