Formel 1-team i krise: Løbsexit truer

Vraget kører har sagsøgt Sauber teamet for 25 mio. kroner, og en tur til Kina ser usandsynlig ud

Marcus Ericsson kommer næppe på asfalt i Shanghai næste weekend (Foto: Jan Sommer)
Marcus Ericsson kommer næppe på asfalt i Shanghai næste weekend (Foto: Jan Sommer)

Når Formel 1-feltet om halvanden uge slippes løs i Shanghai, vil de to Sauber-racere med Marcus Ericsson, Sverige og Felipe Nasr, Brasilien formentligt være savnet på den 5,4 km lange bane.

Det schweiziske Formel 1-mandskab er i følge flere udenlandske medier i så store økonomiske problemer, at der ikke er penge til at rejse til Kina.

Der er et lille håb om, at Formel 1-bossen Bernie Ecclestone vil betale rejsen i form af et forskud, eller at resten af feltet splejser for at få Sauber til start til Shanghai.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har problemer, har Saubers kvindelige chef Monisha Kaltenborn tidligere bekræftet overfor Speed Week.

Siden januar har de 300 ansatte i det 4. ældste Formel 1-team ikke fået løn.

Se også: Kun Danmark jubler over Kevin

Da sæsonens 2. VM-løb forleden blev kørt i Bahrain, var teamchef og medejer Monisha Kaltenborn ikke i ørkenlandet, men hjemme i hovedkvarteret i Hinwil mellem Zürich og St. Gallen angiveligt for at få overblik over de finansielle og sportslige problemer.

Udover at Sauber har fået en skidt start på sæsonen, truer Ferrari formentligt på grund af manglende betalinger med ikke at levere flere motorer og i stedet at genoplive Alfa Romeo i Formel 1.

Oveni alt kaoset har Sauber et juridisk hængeparti med den tidligere kører tyskeren Adrian Sutil, som har afkrævet teamet godt 25 mio. kroner for kontraktbrud før starten på sidste sæson.

Den erfarne tysker blev nærmest vraget på startgridden til fordel for Marcus Ericsson/Felipe Nasr, der hver især var i stand til at komme med over 100 mio. kroner fra henholdsvis bl. a. den svenske mælkekartongigant Tetra Pak og Banco do Brasil.

Se også: Svensk storhedsvanvid: Han er bedre end Kevin

Sidstnævnte er i øvrigt Saubers bankforbindelse.

Tyskeren havde stillet det schweiziske team omkring 250 mio. kroner i udsigt.

Det svimlende beløb kom frem, da Sauber og Adrian Sutil i januar mødtes i en retssag i Zürich, der har optaget søgsmålet til dom.

Tidligere måtte Sauber indgå et forlig med Giedo van der Garde, Holland, som også havde sagsøgt teamet for kontraktbrud.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere