Formel 1-verdenen sørger: Jules kæmpede til det sidste

Sådan ærer Formel 1-stjernerne 25-årige Jules Bianchis tragiske død

Marussia-køreren Jules Bianchi blev 25 år gammel. (Foto: AP)
Marussia-køreren Jules Bianchi blev 25 år gammel. (Foto: AP)

Formel 1-verdenen vågnede lørdag morgen op til en forfærdelig nyhed.

Efter ni måneder i koma med svære hovedskader er Jules Bianchi død. Franskmanden var svært uheldig, da han under sidste års grandprix i Japan forulykkede samme sted, som en redningstraktor var ved at fjerne Adrian Sutils Sauber-racer.

- Jules kæmpede til det sidste, som han altid gjorde, men i dag sluttede hans kamp, meddeler familien.

Dødsfaldet er det første i Formel 1 siden både legendariske Ayrton Senna og den knap så kendte Roland Ratzenberger mistede livet på Imola i forbindelse med San Marinos Grand Prix i 1994.

Før starten på sidste års grandprix i Rusland viste et samlet Formel 1-felt deres støtte til Jules Bianchi. (Foto: AP)
Før starten på sidste års grandprix i Rusland viste et samlet Formel 1-felt deres støtte til Jules Bianchi. (Foto: AP)
 

Den 25-årige franskmand var en del af Ferraris talentprogram og spået en stor fremtid i Formel 1. Han scorede i Monaco i fjor sine og lilleputten Marussias første grandprix-point med en ganske sensationel niendeplads.

Vejen ind på Ferrari var banet; muligvis allerede fra næste sæson hvis det ikke havde været for den skæbnesvangre ulykke.

Siden ulykken har Formel 1-stjernerne kørt med og jævnligt tweetet ordene #ForzaJules. Og som hver og en fik øjne lørdag morgen begyndte minderne og kondolerende ord at flyde på de sociale medier.

Red Bull-stjernen Daniel Ricciardo var blandt de første på banen med et ungdomsbillede.

Holdkammeraten fra Marussia-teamet, britiske Max Chilton, havde også kendt Jules Bianchi i mange år.

Lotus' Romain Grosjean kalder sin landsmand for en af de bedste gutter og kørere, han nogensinde har mødt.

Jules Bianchis død indtraf på et tidspunkt, hvor der er i italienske og britiske medier spekuleres meget i, hvorvidt Kimi Räikkönen skal udskiftes hos Ferrari til næste år.

Valtteri Bottas er blandt favoritterne, men paradoksalt havde finnen næppe været det, hvis Jules Bianchi ikke var kommet galt af sted.

Hos McLaren var Jenson Button hurtigt ude og kondolere.

Kevin Magnussen har mange gange vist sin støtte til Jules Bianchi.

Lørdag morgen var også den danske sportsvognskører Michael Christensen hurtigt ude med mindeord.

De seneste dødsulykker i Formel 1

Den brasilianske Formel 1-legende Ayrton Senna er ikke længere den seneste kører, der har mistet livet i forbindelse med et grandprix i motorsportens ypperste klasse.

Fredag døde franskmanden Jules Bianchi, der har ligget i koma siden en voldsom ulykke i oktober sidste år.

Her er en liste over de ti seneste dødsfald blandt Formel 1-kørere. I parentes er det land, hvor ulykken skete:

* Jules Bianchi: 2014 (Japan)

* Ayrton Senna: 1994 (Italien til San Marinos Grand Prix)

* Roland Ratzenberger: 1994 (Italien til San Marinos Grand Prix)

* Riccardo Paletti: 1982 (Canada)

* Gilles Villeneuve: 1982 (Belgien)

* Ronnie Peterson: 1978 (Italien)

* Tom Pryce: 1977 (Sydafrika)

* Mark Donohue: 1975 (Østrig)

* Helmuth Koinigg: 1974 (USA)

* Peter Revson: 1974 (Sydafrika)

Kilder: ESPN, Reuters

16 kommentarer
Vis kommentarer