Frustreret Kevin: Jeg håbede den sprang i luften!

Kevin Magnussen havde ikke meget lyst til at fuldføre Monacos Grand Prix, efter at forkerte beslutninger havde sendt ham langt ned i feltet

Det var ikke de glade tanker, der gik gennem Kevin Magnussens hoved i Monaco. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Det var ikke de glade tanker, der gik gennem Kevin Magnussens hoved i Monaco. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

Grandprixet i Monaco var ingen dans på roser for Kevin Magnussen.

Efter en fornem kvalifikation lå den velkørende dansker stabilt til en sjetteplads, da Haas valgte at sende ham i pit under en safety car.

Konkurrenterne blev ude og kunne strække dækkene, mens Magnussen i Monte Carlos smalle gader kunne se til fra sin position som nummer 12 - der senere på grund af en fem sekunders straf blev konverteret til en 14.-plads.

Og her boblede frustrationen over det mislykkede race.

- Jeg håbede, at motoren sprang i luften, var Magnussens første kommentar til Autosport, efter at han hastigt havde forladt paddock.

- Det er skuffende at få sådan et resultat som i dag, når vi gennem hele weekenden har været så stærke, og holdet har gjort så fremragende et stykke arbejde.

- De gav mig de helt rigtige redskaber, jeg havde brug for til at yde. Vi har bare været rigtig gode denne weekend.

- Jeg har ondt af alle. Jeg vil ikke drage nogen konklusioner på baggrund af det, der skete - jeg har bare ondt af alle, og jeg er meget skuffet over mig selv, sagde Kevin Magnussen.

Magnussen og Haas kan i stedet forberede sig på løbet i Montréal, hvor strategi også kan vise sig vital. I hvert fald kiksede det sidste år i Canada, hvor både uheld og en skidt taktik kostede Magnussen en placering uden for pointene.

Formel 1-feltet tager til Canada, hvor der er første træning fredag 7. juni, kvalifikation dagen efter og løb søndag 9. juni - du kan naturligvis følge live med her på sitet.

Se også: Utrolige billeder: Formel 1-stjernen tæt på katastrofe

Se også: Kevin straffet: - Den skal vi snakke om

Se også: Forsvarer fejlslagen Haas-strategi: - Alt gik galt

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere