Frustreret Magnussen: Så tæt var jeg på at forlade Formel 1

For et år siden var Kevin Magnussen tæt på helt at opgive drømmen om at fortsætte i Formel 1, da en anden mulighed bød sig. Det afslører han i et stort interview med Racer

Kevin Magnussen var rigtig tæt på at opgive Formel 1-drømmen og smutte over til en ny løbsserie, hvorfra der var bud efter danskeren. Foto: Jan Sommer.
Kevin Magnussen var rigtig tæt på at opgive Formel 1-drømmen og smutte over til en ny løbsserie, hvorfra der var bud efter danskeren. Foto: Jan Sommer.

Kevin Magnussen er med flere hjulspors længder den største motorsportsatlet i Danmark netop nu.

Men for bare 12 måneder siden kunne hans popularitet og status måske have set meget anderledes ud. For dengang var han tæt på at være helt ude af Formel 1. Og måske aldrig vende tilbage igen.

Det afslører danskeren i et længere interview med mediet racer.com.

For 12 måneder siden, var han uden sæde. 'Smidt' væk af McLaren til fordel for den jævnaldrende belgier Stoffel Vandoorne, der som reservekører tog over. Det fik Magnussen til at overveje sin fremtid i Formel 1 efter bare ét år i hans drømmeserie.

- Jeg talte åbenlyst med andre teams uden for Formel 1, og jeg havde nærmest takket ja til et sæde i DTM-serien, siger Magnussen til racer.com, og slår fast, at Formel 1 var og er drømmen, og derfor var han glad for, at Renault skrev kontrakt med ham. Også selvom DTM var en fin mulighed for danskeren.

Havde næsten skrevet under
Men havde Magnussen takket ja til DTM, havde der måske aldrig været en vej tilbage for ham til Formel 1. Det mener han i hvert fald selv. Faktisk var hans følelser flere gange i konflikt med hinanden, fordi en beslutning kunne koste ham alt.

- Jeg havde ikke skrevet under på en kontrakt med i DTM, men når du laver en aftale i DTM eller en anden serie uden for Formel 1, så føles det, som om du giver slip på en stor del af dig selv. Selvom jeg kun har været i Formel 1 i få år, har den altid været en stor del af mit liv, siden jeg blev født, siger han med henvisning til sin far Jan Magnussen, som selv nåede at køre Formel 1.

- Jeg drømte om det og har ræset efter det hele mit liv. Så det ville være hårdt at lade det glippe ville være rigtig hårdt. Jeg gav ikke slip, men det gik op for mig, at jeg var ret tæt på, siger danskeren.

For få måneder siden fik Magnussen så en ny kontrakt i Formel 1, efter Renault tøvede med at forlænge. Til sidst blev det så Haas, som nu får glæde af Magnussen, minimum et par år frem.

Går efter storhed
Danskeren har dog ikke tænkt sig at spille sine kort sikkert hos amerikanerne, fordi hans Formel 1-karriere var ved at køre af gridden.

- Jeg går stadig efter storhed. Min ambition er ikke bare at være med i Formel 1, den er at blive verdensmester. Du kan ikke spille sikkert og blive verdensmester. Du er nødt til at tage chancer, og det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg vil ikke bare stille mig tilfreds med at køre i Formel 1.

Samtidig afslører Magnussen, at han har lært meget om sig selv efter den modgang, han også har været igennem i Formel 1.

- Jeg er vokset meget som menneske, og jeg føler mig stærkere mentalt. Jeg er mere selvsikker, mere glad for mit liv i Formel 1 nu. Det kan være lidt hårdt pludselig at komme ind i sporten som ung, for en masse ting ændrer sig. Der er meget pres på, og der hviler et stort ansvar på en. Men nu føler jeg mig meget mere tilpas og selvikker.

Magnussen får første gang mulighed for at score Formel 1-point i Haas-raceren den 26. marts, når grandprixet i Australien køres.

Men inden da, skal han først teste sin nye racer.

Herunder kan du se højdepunkter fra Kevins største øjeblikke i Formel 1:

Se også: Formel 1-hold på randen af kollaps: Sættes under administration

Se også: Formel 1-boss: Ferrari er skyld i stjernens nedtur

Se også: Mere fart på Formel 1: Nu tager årets første grandprix konsekvensen

Se også: 'Godt for Formel 1, hvis navnet Schumacher kører igen'

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere