Frygter for Formel 1-legendens helbred: Igen indlagt

Niki Lauda er syg fem måneder efter sin lungetransplantation

Niki Lauda på Silverstone i juli. Foto: Luca Bruno/AP
Niki Lauda på Silverstone i juli. Foto: Luca Bruno/AP

Niki Lauda er atter indlagt på hospitalet i Wien fem måneder efter sin lungetransplantation.

Det skriver den østrigske avis Kronen Zeitung.

Den tredobbelte verdensmester er blevet angrebet af en influenza, og lægerne har valgt ikke tage nogle chancer med legendens helbred som følge af transplantationen i 2018 – kombineret med hans svækkede immunforsvar.

69-årige Lauda blev hasteindlagt i begyndelsen af august, da han efter at have pådraget sig en svær hoste fik konstateret alvorlige problemer med sine lunger, der dog ikke blev specificeret yderligere, hvilket resulterede i en transplantation.

Var han ikke blevet opereret, ville han ifølge lægerne på hospitalet have haft mellem tre og syv dage tilbage at leve i.

Niki Lauda tilhører fortsat Formel 1-verdenen som aktiehaver og bestyrelsesformand i Mercedes-teamet.

Han blev verdensmester i 1975, 1977 og 1984. Det andet mesterskab kom blot et år efter den forfærdelige ulykke på Nürburgring, hvor Lauda blev fanget i en brændende bil og blev indlagt med svære brandskader.

Han var dog ikke længe om at komme i gang igen og kørte Formel 1 blot 40 dage senere. Ulykken betød dog, at han pådrog sig varige men på blandt andet lungerne. Han har siden været opereret to gange i sine nyrer.

Hans operation i august skulle efter sigende dog ikke have noget med ulykken i 1976 at gøre.

Se også: Rival forarger: - Schumacher var aldrig en stor mester

Niki Lauda på besøg hos Lewis Hamilton ved Abu Dhabi-grandprixet i 2016. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 5. aug. 2018 - kl. 09:24 Holdt i live med pumpe: Nu er der godt nyt for F1-legende

Se også: Raser mod forbud: - De er jo ikke nøgne

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere