Frygter for Kevin: Er det turen værd?

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt frygter, at Kevin Magnussens comeback ender med en lynhurtig defekt

Kevin Magnussen gør for en stund comeback i Formel 1, når danskeren erstatter Fernando Alonso i Australien. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen gør for en stund comeback i Formel 1, når danskeren erstatter Fernando Alonso i Australien. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1. Om ikke andet for en stund. Tirsdag blev det bekræftet, at danskeren får chancen i Australien i stedet for Fernando Alonso, der er blevet frarådet at sætte sig i McLaren-raceren så tidligt efter sit uheld i Spanien.

Begejstringen har gennem hele dagen været stor i Magnussen-lejren, hvor man ganske vist begræder omstændighederne, der har ført til det korte comeback, men samtidig også erkender, at det er en stor chance for sidste års Formel 1-debutant.

Kevin Magnussen er blevet kastet direkte tilbage i Formel 1-manegen, men danskeren og McLaren får det efter alt at dømme svært i Australien. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 17:06 Ekspert: Kevin kan glemme alt om podiet

Den opfattelse deles også af Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt, men han vælger dog ikke at se ubetinget lyst på situationen. Ifølge Watt risikerer Kevins comeback således at blive en kortfattet affære med et trist udfald.

- Isoleret set er det en fantastisk mulighed for at komme ud og holde sit navn varmt, men man kan spørge sig selv, om det overhovedet er det værd?  Med de problemer som McLaren har opleveret, er Kevin Magnussen heldig, hvis han overhovedet formår at fuldføre løbet, siger Jason Watt.

- Med de få omgange, mandskabet har kørt i testkørslerne, ser jeg holdet som det dårligst forberedte team i løbet af de seneste mange Formel 1-sæsoner.

Kevin Magnussen jubler over 3. pladsen, der efterfølgende blev lavet om til en 2. plads for godt et år siden (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 14:49 F1-verdenen jubler over Kevin-comeback: Han må have god voodoo!

- Resultatet kan let blive, at Kevin pakker kufferten og flyver hele vejen til Australien for at køre 13 omgange, hvorefter bilen går i stå. Hans tur til lufthavnen risikerer at blive længere end den distance, han formår at tilbagelægge i Melbourne.

- Når det er sagt, skal man selvfølgelig tage de chancer, man får. Og som jeg ser det, må succeskriteriet være, at han skal slå Jenson Button. Der er én konkurrent, og det er ham. Alt andet er stort set ligegyldigt, lyder det fra Watt.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere