Fuck, fuck! Vettel rasende efter start-crash

Daniil Kvyat ødelagde igen starten for Ferraris Sebastian Vettel

Kevin Magnussen fik en drømmestart på grandprixet i Rusland, men den havde store konsekvenser for Sebastian Vettel.

Nøjagtig som for to uger siden spolerede Daniil Kvyat fuldstændigt starten for Ferrari-stjernen. I Shanghai blev det kaldt et hændeligt uheld, men i Sochi var dommerne ikke tvivl.

Red Bulls russer fik - trods hjemmebanen - en ti sekunders stop-and-go straf for to gange at ramme Sebastian Vettel. Tyskeren endte i væggen og udgik. Hele det kaos udnyttede blandt andre Kevin Magnussen til at avancere.

- Åh, jeg er ude. Crash. Noget ramte mig i (biiiiiip) bagenden i sving to, og så ramte nogen mig (biiiiiip) bagenden i sving tre. Helt ærligt, hvad fanden laver vi her, rasede Sebastian Vettel over radioen.

Den firedobbelte verdensmester var faldet ned, da han kort efter talte med BBC.

- Det var ikke min skyld, jeg kunne ikke have gjort noget anderledes. Jeg har ikke noget personligt i mod ham (Daniil Kvyat), men jeg synes, han lavede en fejl for to uger siden, og jeg synes, han lavede en fejl i dag, siger Vettel.

I Kina kørte han trods startvanskeligheder en andenplads hjem, men udgik altså i Sochi.

Problemerne for Ferrari fortsætter.

Vettel i barrieren - Kevin får drømmestart:

Her er eksperternes dom over russerens kørsel