Fuldender Formel 1-mareridt: På hospitalet efter trafikuheld

Formel 1-holdet Renault havde en skidt søndag med to udgåede kørere i det tyske grandprix, og det blev værre om mandagen

Nico Hülkenberg havde kurs mod et stort resultat på Hockeinheim, men hans eftermiddag i Renault-raceren endte i grøften. Akkurat som teamets lastbil gjorde det om mandagen. Foto: CHRISTOF STACHE/RITZAU SCANPIX
Nico Hülkenberg havde kurs mod et stort resultat på Hockeinheim, men hans eftermiddag i Renault-raceren endte i grøften. Akkurat som teamets lastbil gjorde det om mandagen. Foto: CHRISTOF STACHE/RITZAU SCANPIX

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Ulykkerne fortsætter med at vælte ind over Formel 1-holdet Renault.

Søndag udgik Renault-kørerne Nico Hülkenberg og Daniel Ricciardo fra grandprixet i Tyskland.

Og mandag kørte en af Renaults lastbiler i grøften på motorvejen i Ungarn, hvor det næste grandprix skal afvikles.

Renault oplyser ifølge Reuters, at chaufføren i lastbilen er sluppet for alvorlige skader efter uheldet, men er kørt på hospitalet.

Lastbilen var på vej mod den kommende weekends Formel 1-værtsby, Budapest, men kørte af vejen nær byen Györ.

Holdet fortæller ikke noget om, hvad indholdet var i lastbilen, som var af den slags, der ofte bliver brugt til at transportere de dyre Formel 1-racerbiler.

I det tyske grandprix var der også uheld over Renault, som først måtte se Ricciardo udgå tidligt med motorproblemer.

Og da Hülkenberg lå godt til i toppen af det regnfyldte tyske grandprix, kørte han galt på Hockenheim-banen og udgik også.

- Den er svær at sluge. Jeg har det forfærdeligt med, hvordan det endte - især foran det tyske hjemmepublikum, sagde tyskeren Hülkenberg søndag til Formel 1's hjemmeside.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere