Fyringstruet F1-stjerne: - Ingen er glade

Pierre Gasly er ikke bekymret for sit sæde, men erkender, at præstationerne i denne sæson har været for dårlige

Pierre Gasly skal have rettet skuden op, hvis han skal blive siddende i det eftertragtede sæde hos Red Bull. Foto: VINCENT KESSLER/Ritzau Scanpix
Pierre Gasly skal have rettet skuden op, hvis han skal blive siddende i det eftertragtede sæde hos Red Bull. Foto: VINCENT KESSLER/Ritzau Scanpix

Red Bull er ikke bange for at presse knappen til katapultsædet i bund, hvis deres Formel 1-kørere ikke leverer varen.

Derfor kan franske Pierre Gasly også godt fornemme varmen under sig i den Red Bull-racer, som han slet ikke har fået til at fungere i denne sæson.

Med blot 37 point er Gasly langt fra de øvrige kørere hos de tre store teams, og det har fået rygterne om en snarlig fyreseddel til at florere i Formel 1-miljøet. Den tidligere Toro Rosso-kører frygter dog ikke for fremtiden hos Red Bull, men er helt klar over situationens alvor.

- Nej, ikke rigtigt, svarede han til spørgsmålene om, hvorvidt han er bekymret for at ryge ud.

- Naturligvis er ingen glade i øjeblikket, og jeg er den første til ikke at være glad for præstationen. Som racerkører føler jeg mig meget langt fra at vise det potentiale, som vi har, og det er ikke rart, siger han ifølge Sky Sports.

Artiklen fortsætter under billedet..

Red Bulls særlige - og magtfulde - rådgiver Dr. Helmut Marko i selskab med Pierre Gasly tidligere på sæsonen. Spørgsmålet er, om stemningen er lige så god nu. Foto: Jan Sommer
Red Bulls særlige - og magtfulde - rådgiver Dr. Helmut Marko i selskab med Pierre Gasly tidligere på sæsonen. Spørgsmålet er, om stemningen er lige så god nu. Foto: Jan Sommer
 

I Frankrig måtte Gasly nøjes med en tiendeplads, mens han kørte i mål som nummer otte i Canada. Derfor er afstanden ned til resten af feltet også langt mindre, end den er op til de fem andre kørere hos 'big three'. Og hele 63 point op til teamkammeraten Max Verstappen hjælper nok heller ikke på humøret.

Pierre Gasly vil dog ikke tage hele ansvaret for de dårlige resultater på sine 23-årige skuldre.

- Det er aldrig let, men man må finde løsningen. I øjeblikket er der nogle ting, vi kan gøre bedre. Også fra min side. Ting, jeg kan gøre for at passe bedre til bilen. Det handler alt sammen om at arbejde sammen, siger Gasly.

For en måned siden blev Renaults Nico Hülkenberg nævnt som en mulig afløser, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det snarere ønsketænkning fra tyskeren end et reelt tema hos Red Bull.

Andre rygter peger mod, at Red Bull barsler med tanken om at hive den gamle kending Daniel Kvyat ind fra juniorteamet Toro Rosso.

Det blev Kvyat konfronteret med forud Østrigs grand prix i den kommende weekend.

- Jeg gør bare mit arbejde. Jeg er køreren, og jeg kører bilen, lød det meget lidt kontroversielle svar, der dog blev fulgt op af en anelse mere.

- Lige nu kører jeg en Formel 1-bil for Toro Rosso, og det var det, de hyrede mig til at gøre lige nu. Hvis tingene ændrer sig, vil vi reagere på derefter, lød det fra Daniel Kvyat.

Russeren blev selv offer for Red Bulls hurtige aftrækker i 2016, da han blev degraderet til fordel for Max Verstappen.

Du kan læse meget mere om Formel 1's kørermarked her:

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Sport og Spil Debriefing fra Frankrig: Ét sæde åbent hos Haas

Se også: Døren på klem: Kriseramt team overvejer fyreseddel

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere