Genistreg fra Grosjean - starter foran Ferrari

Franskmanden starter femmer i Japan, mens Kevin Magnussen blev fanget af regn og Pierre Gasly

SUZUKA (Ekstra Bladet): Med et drilsk smil antydede Romain Grosjean allerede efter fredagens træninger, at Haas måske ville prøve noget helt nyt under tidtagning.

Hvad teamet gjorde.

Franskmanden var bare den eneste Haas-kører til at udføre den anderledes strategi til perfektion, mens Kevin Magnussen først var for langsom og siden blev fanget af en mindre byge.

Sammen med Mercedes forsøgte begge Haas som de eneste at kvalificere til Q3 på soft-dækket for at kunne starte på det dæk fremfor det mere skrøbelige supersoft.

Reglen er, at top ti skal starte på det dæk, som de benyttede i Q2.

Romain Grosjean imponerende med en yderst konkurrencedygtig tid for så at slå til i Q3 med femtebedste tid kun overgået Lewis Hamilton på pole-position, Valtteri Bottas, Max Verstappen og Kimi Räikkönen.

- Det var ikke en nem beslutning, for jeg havde kun brugt soft-dækket i de første 40 minutter af første træning. Herefter kun supersoft, medium og igen supersoft til morgen. Min første følelse var, at soft var et rigtig godt dæk, men det var fredag morgen klokken 10, siger franskmanden til Ekstra Bladet.

- Vi brugte det ikke før Q2, ligesom regnen kom, så vi vidste, at der kun var til et forsøg. Det var et modigt træk. Men min hurtigste tid hele sessionen var faktisk på soft.

Artiklen fortsætter under billedet.

Romain Grosjean leverede en storartet præstation under lørdagens kvalifikation. Foto: AP
Romain Grosjean leverede en storartet præstation under lørdagens kvalifikation. Foto: AP
 

Kevin Magnussen derimod var ikke i stand til at matche sin teamkammerats tid. Han havde lidt problemer med dæksensorer og batteriet i motorenheden, men under alle omstændigheder var han et halvt sekund efter franskmanden, som har haft overtaget det meste af tiden i Japan. Samtidigt blev han generet af Pierre Gasly, der kom ud af pitten, ligesom Haas' dansker satte gang i sit hurtige forsøg.

Sådan noget sker.

Derfor skulle han på supersoft for at kvalificere sig til top ti, men han fik aldrig sat en tid, da regn samtidigt satte ind over Suzuka.

Skuffende for Magnussen, men 12. pladsen og frit dækvalg kan vise sig som en skjult velsignelse i forhold til at fange Force India og Toro Rosso.

Sidstnævnte imponerede på Hondas hjemmebane med begge kørere i Q3, mens Renault skuffede. Carlos Sainz blev fanget af samme byge som Kevin Magnussen, og der var Nico Hülkenberg forlængst knockoutet.

Brendon Hartleys sjetteplads foran den kommende Red Bull-kører Pierre Gasly er den slags præstationer Dr. Helmut Marko vil se, hvis den sympatiske newzealænder skal have en chance for at blive forlænget.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kevin Magnussen starter som nummer 12 i Japan søndag. Foto: Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen starter som nummer 12 i Japan søndag. Foto: Ritzau Scanpix
 

Et par store stjerner havde helt andre problemer. Endnu en Renault-motor stod af for Daniel Ricciardo, så Red Bulls australier starter 15’er.

For Ferrari blev afslutningen af tidtagningen en fadæse. Under skiftende forhold forsøgte de sig først på intermediates, mens det var tørrest, og rivalerne satte deres omgange på supersoft.

Regnen tog til, hvilket i særdeleshed gik over over Sebastian Vettel, som kun kørte niendebedste tid … 

Han og Ferrari er godt i gang med at forære mesterskabet til Lewis Hamilton.

I Sverige er man utilfredse med, at Marcus Ericsson har fået sparket hos Sauber, og næste sæson erstattes af Ferrari-talentet Antonio Giovinazzi.

Kigger man på kvalen på Suzuka, er det svært at være uenig i teamchef Frederic Vasseurs beslutning.

Svenskeren begik en fejl og sendte sin ellers konkurrencedygtige Sauber i væggen allerede i Q1, så han starter sidst i søndagens grandprix.

Se også: Grosjean erkender: Kevin-kollision var lavpunktet

Den kommende Ferrari-kører Charles Leclerc skal for første gang i karrieren prøve kræfter med Suzuka-banen, hvor hans hans afdøde ven, Jules Bianchi, forulykkede på tragisk vis for fire år siden. Arkivfoto: Jan Sommer Formel 1 - 4. okt. 2018 - kl. 17:16 Megatalentets sværeste Formel 1-løb: Minder om vennens død

Foto: AP Images Formel 1 - 4. okt. 2018 - kl. 20:07 Kevin afviser nyt forslag: 'Lyder rimelig dumt'

Mange har undret sig over, hvilke dæk McLaren medbragte her til Japan. De har nemlig kun fire sæt supersoft med; Ferrari har hele ti, og de fleste teams har otte-ni sæt med. Der går en historie om, at de havde glemt eller overskredet deadline for at fortælle, hvad de ville have med.

Hvad både McLaren og Alonso benægter. Men man må sige, at det er mærkeligt, at ingen af kørerne benyttede supersoft under træning - som man viste skulle bruges til tidtagning.

Resultatet blev derefter Alonso 18'er og Vandoorne 19'er.

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Sport og Spil Debriefing fra Sochi: Detaljen Haas-bossen tier om

Sport og Spil Ikoniske Suzuka: Død, drama og verdensmesterskaber

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere