Giv ham en god bil: - Kevin har en vanvittig fart

Internationalt motorsite rangerer Kevin Magnussen seks pladser før sin teamkammerat forud for den nye sæson

Kevin Magnussen vurderes bedre end sin placering i sidste sæson. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen vurderes bedre end sin placering i sidste sæson. Foto: Jan Sommer

Jon Dahl Tomasson vinder 8-0 i sin første officielle kamp som Malmö-træner. Foto: Jonas Olufson Skandinavien - 15. feb. 2020 - kl. 18:53 Drømmedebut: 8-0!

I Danmark er Kevin Magnussen et stort navn, og hans præstationer skaber ofte store overskrifter, selvom han ikke kører med helt forrest i Formel 1-feltet og er langt fra den VM-titel, han altid har drømt om.

Derfor er det altid interessant at se, hvordan man ser på Magnussen i udlandet. Med præcis en måned til årets første Formel 1-grandprix, så har det internationale motorsite hotcars.com og motorsportsjournalisten Henry Kelsall rangeret feltets 20 kørere.

Og danskeren dumper ind på en flot 10. plads, selvom han kun sluttede som nummer 16 i sidste sæsons samlede VM-stilling.

- Kevin Magnussen har irriteret folk, siden han vendte tilbage til Formel 1 for Haas i 2016 efter at være dumpet af McLaren i 2014.

- Men han har også vist, at han er en kriger og har en vanvittig fart. Hans kvalifikationsomgang i Monaco sidste år var eksemplarisk, og det samme var hans kvalifikation i Østrig.

- Giv ham en god og konstant bil, og så vil Magnussen få gjort sit arbejde, lyder det i vurderingen.

Se også: Kevin ærgrer sig: Ny aflysning truer

Artiklen fortsætter under billederne

Kevin Magnussen ved grandprixet i Abu Dhabi i sidste sæson. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen ved grandprixet i Abu Dhabi i sidste sæson. Foto: Jan Sommer

Grosjean vurderes seks pladser dårligere end Kevin Magnussen forud for den nye sæson. Foto: Andy Hone
Grosjean vurderes seks pladser dårligere end Kevin Magnussen forud for den nye sæson. Foto: Andy Hone

PSGs stjerner spillede 4-4 mod bundholdet. PASCAL ROSSIGNOL/Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 15. feb. 2020 - kl. 20:11 Sidste sekund: Smider sejren i absurd comeback

Danskerens teamkollega Romain Grosjean ligger længere nede på listen som nummer 16.

- Han har ofte sat gode tider på kvalifikationsomgange og leveret løb, der konkurrerer med de bedste i feltet, men han kan også være uberegnelig og lave fejl, så han har kastet gode resultater væk et par gange.

- Men hvis han er mere konstant i 2020, så kan han få et godt år, lyder det dog.

Listen toppes af Lewis Hamilton med Max Verstappen, Charles Leclerc, Sebastian Vettel, Daniel Ricciardo, Valtteri Bottas, Carlos Sainz, Lando Norris og Alexander Albon som de øvrige navne foran Magnussen

Formel 1-sæsonen åbnes 15. marts i australske Melbourne, hvorefter turen går til Bahrain og Vietnam. Sidstnævnte er dog i fare for at blive aflyst på grund af coronavirus, ligesom det kinesiske grandprix allerede er blevet det.

Se også: Ville elske det: - Men jeg er ikke konge af Danmark

Et hybrid mellem Kevin Magnussen og Romain Grosjean ville være tæt på en perfekt racerkører, mener Ayao Komatsu (t.h.). Men begge har områder, hvor de kan forbedre sig. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Han har alle data: Her skal Kevin forbedre sig

Sport og Spil Chefingeniøren: Kevins fremgang skjult af ringe bil

Alt fungerede under vintertest, hvor Haas var sikre på, at de havde en god bil til det nye 2019-reglement. Men den var født med en fejl, som først bliver rettet til 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løfter sløret: Hele historien bag Haas' nedtur

Tamara Ecclestone og datteren var på vej på juleferie, da der blev stjålet dyre smykker. Foto: Privatfoto/Instagram Formel 1 - 2. feb. 2020 - kl. 14:38 Smykker for 447 mio stjålet: Mor og søn fanget

163 kommentarer
Vis kommentarer