- Gjorde ikke noget rigtigt

I det historisk tætte F1-mesterskab føler Lewis Hamilton, at han har en fordel via sin erfaring

Se den kontroversielle situation fra Brasilien
Følg Formel 1

Årets Formel 1-sæson er en thriller, som bare bliver ved med at levere både spænding, kontroverser og overraskelser.

Mercedes’ pludselige sene opblomstring med sejre i de to seneste grandprixer betyder, at Lewis Hamilton nu er bookmakernes favorit, selv om Max Verstappen fører mesterskabet med otte point.

Der er optræk til, at duellen kan blive grim, som allerede forudsagt af Mercedes-teamchef Toto Wolff.

I Brasilien opstod endnu en kontroversiel situation mellem de to VM-rivaler, om end Max Verstappen slap for videre påtale for sin afkørsel af sig selv og Hamilton.

Et par gange i løbet af sæsonen har Lewis Hamilton sagt nok er nok og har ikke trukket sig i duellen med rivalen. Det førte til et kæmpe crash og en straf til briten på Silverstone. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Et par gange i løbet af sæsonen har Lewis Hamilton sagt nok er nok og har ikke trukket sig i duellen med rivalen. Det førte til et kæmpe crash og en straf til briten på Silverstone. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Alligevel fastslår den syvdobbelte verdensmester i et større interview med blandt andre BBC, at han ikke kommer til at benytte beskidte tricks i de sidste to løb.

Han vil være den ‘reneste’ af rene kørere.

Meget handler også om alder og erfaring, fastslår briten.

Han var selv to måneder fra sin 24 års fødselsdag, da han i 2008 vandt sin første titel. Max Verstappen er lige fyldt 24.

- Jeg ved, at han er superhurtig, og han kommer kun til at blive stærkere og stærkere, som han modnes over tid. Hvilket han uden tvivl kommer til at gøre

- Når jeg ser på mig selv, da jeg var 24-25 år. Sikke fejl, jeg lavede dengang. Jeg havde farten, men gennemlevede en masse forskellige ting uden for bilen, levede i rampelyset og havde presset af at være i front.

- Jeg gjorde ikke meget rigtigt dengang, så det bebrejder jeg ikke nogen, konstaterer Lewis Hamilton.

- Jeg er 36 år nu. Jeg har lavet det her i lang tid, og det er ikke første gang, at jeg har med en kører at gøre, der på visse måder har været både god og slem, men jeg synes, jeg er i en bedre position til at håndtere det. Især i rampelyset og med presset fra sporten.

Max Verstappen har kurs mod at blive verdensmester som 24-årig. Fernando Alonso havde samme alder, da spanieren vandt den første af sine to titler. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Max Verstappen har kurs mod at blive verdensmester som 24-årig. Fernando Alonso havde samme alder, da spanieren vandt den første af sine to titler. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

I Qatar blev deres seneste konflikt gennemvendt, da Mercedes udbad sig en undersøgelse af Max Verstappens aggressive forsvar på Interlagos.

Men uden konsekvens.

Herefter var situationen oppe at vende på kørermødet.

- Det var en lang briefing, og i sidste ende stod det ret klart, sagde Verstappen.

En udlægning, som Lewis Hamilton ikke kunne nikke genkendende til.

- Alle kørere, bortset fra Max, bad om klarhed. De fleste kørere ønskede klare svar, men der var ikke nogen, sagde Hamilton. 

Det samme gav en række kørere udtryk for, også dem uden tilknytning til Red Bull eller Mercedes.

- Vi blev alle enige om, at vi havde behov for mere ensartethed, sagde Fernando Alonso ifølge racefans.net.

- Vi skal bruge sort-hvide-regler, for når de nogle gange er grå, kan du drage nytte af dem, når du har opført dig som en idiot på banen igen. Det er bedre, når de er sort-hvide, siger Alonso.

SE OGSÅ: Teambosser i infight: Hører hjemme i en boksering

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.