God vind fra Alonso: Held og lykke, min ven!

Omstændighederne kunne være mere lykkelige, men Kevin Magnussen glæder sig til gensynet med Melbourne

De nuværende holdkammerater vender situationen hos McLaren under afslutningen på sidste sæson. (Foto: Jan Sommer)
De nuværende holdkammerater vender situationen hos McLaren under afslutningen på sidste sæson. (Foto: Jan Sommer)

For snart 12 måneder siden brændte Kevin Magnussen sit navn ind i Formel 1-historien med en andenplads og den bedste start på en Formel 1-karriere siden Jacques Villeneuve i 1996.

Efter Fernando Alonsos skifte i december fra Ferrari til det nye McLaren-Honda-samarbejde lå det ikke i kortene, at den nu 22-årige dansker fik mulighed for at gentage bedriften i år.

Kevin Magnussen jubler over 3. pladsen, der efterfølgende blev lavet om til en 2. plads for godt et år siden (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 14:49 F1-verdenen jubler over Kevin-comeback: Han må have god voodoo!

Holdkammeraten Fernando Alonsos testulykke ændrede på planerne. Spanieren følger sin lægers råd, og det lyder, at han ikke bør sætte sig i en Formel 1-racer allerede 19 dage efter at have pådraget sig en hjernerystelse - med risiko for at pådrage sig endnu en.

Alonso har forladt hospitalet, men er ikke klar til første løb

Derfor overtager Kevin Magnussen sædet i Melbourne, mens Fernando Alonso forventes tilbage i cockpittet i Malaysia til sæsonens andet løb. Og den unge dansker ser frem til gensynet med Albert Park.

- Omstændighederne er en skam, men jeg glæder mig, skriver Kevin Magnussen på Twitter.

Ligeledes på Twitter redegør Fernando Alonso for sin beslutning.

- Det bliver hårdt ikke at være i Australien, men jeg forstår anbefalingerne. Et andet slag inden for mindre end 21 dage er 'NEJ', skriver han.

Fredagens træning før Australiens Grand Prix foregår 19 dage, efter spanieren kørte galt på Circuit Barcelona-Catalunya og blev udsat for (angiveligt) 30 G.

Med McLaren'sk sans for pr og detalje ønsker Fernando Alonso sin unge holdkammerat held og lykke. Og Kevin Magnussen er ikke sen til at ønske god bedring tilbage.

Kevin Magnussen får chancen for at gentage sin andenplads i Australiens Grand Prix. McLarens 22-årige dansker afløser Fernando Alonso til sæsonens første løb. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 13:10 Alonso bænket: Kevin kører i Australien

Kevin blev degraderet i december - Se med her

 

Gense Kevin Magnussens drømmestart i Formel 1:

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere