- Godt arbejde, Kevin: Opløftning for danskeren

Kevin Magnussen starter USA’s Grand Prix som 12’er med en fair chance for at køre med om point

Bliv klogere på Circuit of the Americas, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

AUSTIN (Ekstra Bladet): Augusts sidste dag var seneste gang, Kevin Magnussen nåede Q3 under kvalifikation.

Ovenpå skuffelsen i Mexico for en uge siden, var der noget mere spænding og fart i Haas-raceren til hjemmebanegrandprixet i Texas.

Det endte med en 12. plads til Kevin Magnussen, som både han og teamet stillede sig tilfreds med.

- Det var det bedste, vi kunne gøre, konstaterede den danske Formel 1-kører over radioen, hvortil løbsingeniør Gary Gannon svarede:

- Godt arbejde!

Romain Grosjean kvalificerede sig 15’er og var på intet tidspunkt hurtigere end sin kollega.

For en stund lignede det, at der var mere i den for Haas især i den danske side af garagen.

Circuit of the Americas er en bane, som forbedrer sig meget i løbet af sessionen, hvilket Magnussens folk udnyttede dygtigt.

Han ventede længe med at sætte sin første tid, men nåede at sætte to yderst konkurrencedygtige tider i Q1, mens banen var bedst. Faktisk var han hurtigst af alle i første sektor på det tidspunkt.

Haas-raceren har det noget bedre i Texas, end den havde i Mexico. Foto: CHARLES COATES/AFP/Ritzau Scanpix
Haas-raceren har det noget bedre i Texas, end den havde i Mexico. Foto: CHARLES COATES/AFP/Ritzau Scanpix
 

Midterfeltet er så tæt, at det allersidste skal klemmes ud af hver omgang for at nå ind i top ti. Kevin Magnussens første forsøg var lige inden for, men han forbedrede sig ikke i det andet og blev lige skubbet ud.

På forhånd var det bedste scenarie for Haas at kvalificere sig lige uden for top ti med frit dækvalg, hvilket kan udløse tiltrængte point søndag.

Teamets situation taget i betragtning var tidtagningen ikke så tosset endda.

Lewis Hamilton bliver højst sandsynligt verdensmester søndag, men det lader ikke til at blive med bravour.

Teamkammeraten Valtteri Bottas scorede pole-position, mens Hamilton ‘kun’ starter femmer. For at holde liv i verdensmesterskabet skal finnen vinde i USA, uden at kollegaen scorer point.

Valtteri Bottas scorede karrierens 11. pole. Foto: Dan Istitene/AFP/Ritzau Scanpix
Valtteri Bottas scorede karrierens 11. pole. Foto: Dan Istitene/AFP/Ritzau Scanpix
 

Sebastian Vettel holder ved siden af i første startrække med Max Verstappen og Charles Leclerc bag sig.

Særligt Red Bulls hollænder vil ærgre sig. Han var i gang med et rigtigt godt sidste forsøg og kun 0,067 sekunder fra Bottas, men et ‘lock-up’ af hjulene kostede dyrt.

McLaren fortsætter sin fremgang, og især Carlos Sainz strålede. Spanieren var klart ‘best of the rest’ otte tiendedele af et sekund fra pole.

Se også: Tak for eventyret, Kevin

Se også: F1-revolution: Fremtidens racere afsløret

Se også: Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

Se også: Kevin husker tilbage: De allerbedste

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere