'Godt for Formel 1, hvis navnet Schumacher kører igen'

Bernie Ecclestone ser gerne, at Formel 1 igen får navnet Schumacher med

Det brasilianske grandprix i november 2012 er seneste gang, at navnet Schumacher har optrådt i startgridden i et Formel 1-løb. Dengang var køreren Michael Schumacher, der nu ligger i koma på fjerde år, men hans 17-årige søn Mick Schumacher er mere end velkommen i sporten, hvis det står til den 86-årige boss for sporten Bernie Ecclesone.

- Hvis han bare tilnærmelsesvis er lige så god, som sin far, så hvorfor ikke? Det ville være godt for Formel 1, hvis navnet Schumacher igen bliver repræsenteret, siger Ecclestone til Bild.

Og Mick Schumacher har ikke noget imod, hvis Ecclestones ønske går i opfyldelse.

- Jeg vil gerne være Formel 1-verdensmester. Det ville alle kørere, tænker jeg, siger mini-Schumacher.

Sidste sæson blev Mick vice-verdensmester i den tyske og italienske Formel 4-serie, og nu er Mick Schumacher nået til Formel 3, hvor han kører for Prema-teamet.

- Professionaliteten her gør, at det er skridt tættere på Formel 1. Det er tættere, og det er en smule vanskeligere, siger Schumacher selv i interviewet.

15.11029322.jpg 

Farmand Michael Schumacher vandt VM-titlen syv gange, men har siden december 2013 ligget i koma efter et skistyrt. Senest var venner fremme og fortælle, at det måske havde været bedre, hvis Schumacher var død med det samme.

'Bedst hvis Schumacher var død med det samme'

I mellemtiden gør sønnen Mick det så godt, at faderens sidste team Mercedes også har bemærket det.

- Hvis han gør det godt i denne serie, vil mange hold bemærke det. Og et af disse vil være Mercedes. Mick er en herlig type og en fremragende kører. Hans familie har en plads i vores hjerter, men det er rigtigt, at han nu skal koncentrere sig om Formel 3, lød det for et par uger siden fra Mercedes-boss Toto Wolff.

Foreløbig gælder det dog Formel 3.

- Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med Mick. Han er ikke kun en dygtig kører, men en fantastisk fyr som allerede har vist, at han besidder alle evner til at blive en allround top-professionel, sagde Premas teamchef Angelo Rosin i december.

Også Michael Schumachers andet barn Gina-Maria Schumacher er dygtig inden for sport. Hun vandt guld ved ungdoms-EM i dressur.

8.20791653.jpg

10.7582465b.jpg

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/656213 

Læs flere nyheder om Formel 1 her:

Livet efter Formel 1: Sådan er det gået danskerne

Schumachers enorme regning: Så meget har ulykken kostet

Schumachers fornemme arv: Han er fundament for Mercedes' succes

Kurs mod F1: Topteam forfremmer Schumacher junior

Topchef bekræfter: Mercedes følger 'Mini-Schumi'

Læserne griller Kevin: Se de bramfri svar

Kom med på Schumacher-museum:

28 kommentarer
Vis kommentarer