Grimt crash før F1-kval: Udskældt svensker overrasker Haas

Begge Sauber-kørere blandede sig i top ti sammen med Kevin Magnussen og Romain Grosjean før kvalifikationen til Storbritannien Grand Prix

Både kører-kollegaer og tilskuerne på Silverstones tætpakkede tribuner holdt vejret, før newzealænderen Brendon Hartley kom med en 'alt okay'-melding.

Hjulophænget knækkede på hans Toro Rosso, sendte den flyvende over kerben, gennem grusgraven og i muren i et grimt og voldsomt crash i lørdagens tredje træning.

Efter et hurtigt lægetjek meddelte det internationale motorsportsforbund FIA, at Hartley er fit til kvalifikationen.

Spørgsmålet er bare, om hans racer bliver det. Toro Rosso lod teamkammeraten Pierre Gasly forblive i garagen resten af sessionen, så teamet frygter tilsyneladende, at noget fundamentalt er galt.

Artiklen fortsætter under billederne

Det så voldsomt ud, da Brendon Hartley ramte muren. Newzealænderen har været involveret i mange uheld i 2018 - denne gang var han 100 procent uden skyld. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Det så voldsomt ud, da Brendon Hartley ramte muren. Newzealænderen har været involveret i mange uheld i 2018 - denne gang var han 100 procent uden skyld. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

Toro Rosso-garagen ser bekymret til. Foto: AP
Toro Rosso-garagen ser bekymret til. Foto: AP
 

Ellers var sidste trænings store overraskelse Sauber.

I flere sæsoner har det schweiziske engang så hæderkronede midterhold været absolut bundprop, men samarbejdet med Alfa Romeo og investeringer fra Ferrari begynder at bære frugt.

Både Charles Leclerc og den ikke kun i Danmark udskældte Marcus Ericsson blandede sig med Haas-kørerne om at være hurtigst efter de tre suveræne topteams.

Rent faktisk var stortalentet Charles Leclerc syvendehurtigst næsten tre tiendedele foran Kevin Magnussen med ottendebedste tid.

Se også: Hamilton i VM-ekstase: Skal til Rusland - væk fra Formel 1

Se også: Provokerende Alonso anklager: Magnussen prøvede at ramme mig

Se også: Største faktor for Haas' succes: Den japanske magiker

Men også Marcus Ericsson imponerende med tiendehurtigste tid, hvilket giver forhåbninger om en plads i Q3 til ham.

Selv om han på forhånd havde regnet med at sidde klar til Sverige-England fra kampstart klokken 16, lever han helt sikker med at misse de første minutter, hvis det betyder, at han har sikret sig en plads i top ti for første gang siden Italiens Grand Prix i 2015.

Kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix begynder klokken 15.00 og kan følges live på ekstrabladet.dk

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

Günther Steiner og Toto Wolff hygger på startgridden før Østrigs Grand Prix. Foto: pixathlon/REX/All Over Press Sport og Spil Debriefing fra Østrig: Hvornår ringer McLaren til Kevin?

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

Kevin Magnussen i fuldt firspring på vejen ind til paddocken i Montreal. Foto: CHARLES COATES/Ritzau Scanpix Sport og Spil Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere