Grønt lys fra lægen: Alonso klar til ræs

Kevin Magnussen må nøjes med at være reserve under weekendens grandprix i Malaysia

Fredag sidder Fernando Alonso igen i cockpittet i McLaren-Honda-raceren. (Foto: LAT/McLaren)
Fredag sidder Fernando Alonso igen i cockpittet i McLaren-Honda-raceren. (Foto: LAT/McLaren)

SEPANG (Ekstra Bladet): Helt som forventet er Fernando Alonso klar til igen at hoppe ned i McLaren-Hondas MP4-30-racer, hvilket betyder, at Kevin Magnussen efter sin vikartjans til test i Barcelona og sæsonpremieren i Australien er tilbage på bænken.

Spanieren tilbragte over en time torsdag formiddag malaysisk tid med at gennemgå forskellige tjek foretaget af både det internationale motorsportsforbund FIA's læge samt den lokale løbslæge.

Og der var intet til hinder for, at Fernando Alonso efter sin hjernerystelse under test igen kunne køre ræs.

Se også: Bossens sidste skulderklap til Kevin

Kort før middag sivede nyheden ud i presserummet på Sepang International Circuit, og lige efter frokost kom den officielle meddelelse fra FIA:

'Under undersøgelsen bestod køreren alle krævede fitness tests og erklæres derfor fit til at deltage i Malaysias Grand Prix denne weekend'.

På de sociale medier var Mercedes' Nico Rosberg blandt de første gratulanter.

De to tjek var regnet som en formalitet, idet Fernando Alonso søndag blev testet af tre læger udpeget af FIA på Cambridge-universitetet i Storbritannien.

Spanieren havde næppe sat sit på et fly til et af Formel 1-kalenderens fysisk mest krævende løb, hvis ikke han var sikker på at kunne køre ...

Senere torsdag møder McLaren-Hondas spanske superstjerne pressen for første gang, siden han 22. februar kørte galt på Circuit de Barcelona-Catalunya under test.

Se også: Efter katastrofe-løb: Alonso takker Kevin og Button

Fredag sætter han sig igen i cockpittet til grandprixets første træning.

Kevin Magnussen er som tredje- og reservekører med teamet i Malaysia.

Williams' Valtteri Bottas har også fået grønt lys til at køre, efter en rygskade holdt ham ude i Melbourne.

Sådan gik det, da Kevin Magnussen overtog Fernando Alonsos racer:

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere