BAHRAIN (Ekstra Bladet): Træninger under bagende ørkensol er temmelig irrelevante, når tidtagning og løb foregår under om aftenen under langt køligere temperaturer.
Derfor gælder det i særdeleshed om ikke at gøre noget dumt.
Hvilket Kevin Magnussens teamkammerat Romain Grosjean ikke helt lykkes med ...
20 minutter før tredje træning var slut, fremprovokerede franskmanden rødt flag, da han sendte Haas-raceren i barrieren efter et spin i sving fire.
Frontvingen hakkede godt og grundigt ind barrieren, men raceren var dog ikke mere beskadiget, end Romain Grosjean formåede at komme ud til slut i sessionen.
Efter der var sat en ny frontvinge på!
Her nåede han også at brokke sig over manglende motorkraft ...
De sidste finjusteringer - og i nogle tilfælde større - har holdene frem til klokken 17.00 dansk tid til at få fikset, hvor kvalifikationen køres - følg den live på ekstrabladet.dk.
Tiderne kan på grund af de høje temperaturer ikke bruges til forfærdelig meget.
Max Verstappen var hurtigst foran Lewis Hamilton og Sebastian Vettel; sådan kommer startgridden næppe til at se ud.
Haas var noget langsommere under den afsluttende træning. Duoen kørte stort set identiske tider, hvilket rakte til 17. og 18. hurtigst - eller tredje og fjerde langsomst om man vil.
Anden træning siger dog mere om styrkeforholdet, og her lå Haas F1 på kanten af Q3 i det tætte midterfelt.
Bossens ambitiøse mål: Begge Haas skal i top-ti
Trods hedeslag: Haas' bedste fredag i år
Grosjean stadig knotten: Den straf var en joke!
Så er det afgjort! Eks-verdensmester erstatter Alonso i Monaco