Grosjean langer ud: Tænk jer om!

Efter sin uforskyldte exit på første omgang af Ruslands Grand Prix efterlyser Romain Grosjean lidt bedre opførsel og mere omtanke fra sine kollegaer

Haas har bekræftet, at Romain Grosjean også bliver Kevin Magnussens holdkammerat i næste sæson.

- Jeg har bare lyst til at slå vægge ...

Romain Grosjean holdt ikke igen med sine frustrationer efter weekenden, hvor han udgik i fjerde sving efter påkørsel bagfra.

- Det er virkelig skuffende. Vi havde arbejdet hårdt og havde en god bil. Om vi får en chance senere på sæsonen, ved vi ikke. Det er en fandens skam at blive taget ud på løbets første omgang uden at have skyld, sagde franskmanden umiddelbart efter i sine obligatoriske tv-interview.

- Jeg havde ingen mulighed for at reagere. Jeg var bag 'Kev', og det næste, der sker, er, at mit baghjul er ødelagt, og jeg hænger oppe i luften.

Ulykken skete på et sted, hvor der er ikke er plads til de tre kørere, som forsøgte at køre igennem samtidigt. Den bagerst og midterste i sammenstødet Antonio Giovinazzi gennemførte som den eneste, mens den sidste Daniel Ricciardo udgik lidt senere med skader på bilen.

Over for Autosport giver Grosjean udtryk for, at hændelsen kunne have været undgået med lidt omtanke Giovinazzi eller Ricciardo.

- Jeg efterlod masser af plads på højre side. Tre gennem det sving kommer aldrig til at fungere. Hvis fejl var det? Du kan vælge mellem de to til højre, siger han.

Ingen straffe blev uddelt. Normalt er stewards meget tilgivende på første omgang.

- Jeg fik en straf sidste år i Austin på første omgang. Jeg er ligeglad, der bliver kørt godt race i øjeblikket, og FIA gør et fint stykke arbejde.

- Men jeg synes, at de seneste første omgange generelt har været ret aggressive. Måske bør vi os kørere imellem være lidt mere gentlemen. Der venter et langt løb forude.

Romain Grosjean startede otter i Rusland, men franskmandens løb var ovre i fjerde sving. Foto: ANTON VAGANOV/REUTERS/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean startede otter i Rusland, men franskmandens løb var ovre i fjerde sving. Foto: ANTON VAGANOV/REUTERS/Ritzau Scanpix

- Kevin kørte et godt race og viste, at vi var gode denne weekend, hvilket er godt for teamet. Men det er svært at fordøje, når du ved, at du havde muligheden for selv at levere noget godt.

- Jeg skyder ikke skylden på nogen; jeg synes bare, at det uheld nemt kunne have været undgået. Måske var nogen lidt for aggressiv, mener franskmanden.

Tilbage i 2011 havde Grosjean selv et ry for at være en tosse på første omgang. Han fortæller HER historien om dengang, det ville have været helt fair, hvis Mark Webber havde stukket ham et par flade.

Se også: Udlandets dom: - Man føler med Kevin

Endelig var der noget at smile over i denne sæson for Kevin Magnussen og Haas. Foto: ANTON VAGANOV/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 30. sep. 2019 - kl. 09:07 Oprejsning hos Haas: - Kæmpe lettelse

Alfa Romeos Antonio Giovinazzi lignede køreren, som nemmest kunne have trukket sig.

- For at være helt ærlig var jeg som skinken i en sandwich. Jeg prøvede at slippe gassen, men jeg var i midten, og det var for sent, sagde den italienske rookie.

Internt hos Haas fortsætter Kevin Magnussen med at have overtaget. Også efter sommerferien, hvor det tidligere har knebet. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Sochi: Kevin er som forvandlet

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

Formel 1 - 30. sep. 2019 - kl. 19:16 Gik Günther over stregen? Anklaget for usportslig optræden

Kevin Magnusse nåede i pointene for første gang siden Tysklands Grand Prix i juli. Foto: ANTON VAGANOV/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. sep. 2019 - kl. 23:26 Stiktosset Kevin efter triumf: - Jeg blev svigtet

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere