Annonce:
Annonce:

Grosjean rystet over dommerne: Det er komplet nonsens!

Kevin Magnussens kollega indrømmede en mindre fejl fra sidste weekends grandprix, men IKKE situationen i løbet, som kostede ham en straf

Annonce:
Følg Formel 1

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Som tommelfingerregel er det i Romain Grosjeans optik altid nogen andres skyld, når noget går ham skidt. Og så trækker han nogle gange lidt i land og indrømmer fejl efter tid.

Eksempelvis indrømmede han torsdag i Østrig, at han havde begået en lille fejl under sidste weekends tidtagning, da han spandt i væggen og dermed missede chancen for syvende startposition.

Til gengæld var han kun blevet endnu sikrere i sit syn på episoden med landsmanden Esteban Ocon, som udløste straf til Grosjean og eder fra Force India-køreren.

- Nu skal jeg vise jer noget, sagde Haas-køreren og fandt mobilen frem, da emnet blev bragt op på hans pressebriefing.

- Jeg var ret chokeret, da jeg så videoen i morges.

- Det er mit onboard-kamera. Fortæl mig, hvad jeg gjorde forkert?

Annonce:

- Sådan får man fem sekunders straf. Bevægede jeg mit rat, drejede jeg mit hoved, gjorde jeg noget? Det er komplet nonsens. Andet kan jeg ikke sige.

- Jeg kunne ikke vide, at han var der, for jeg er næsten på kanten af banen, så jeg forventer ikke, at der er en bil der.

- Jeg tror, de må have pimpet rosé, var Haas-kørerens kommentar til gruppen af stewards til Frankrig Grand Prix.

Luften var ikke 100 procent renset mellem de to landsmænd.

- Jeg sendte ham en tekstbesked og skrev ‘Undskyld, jeg så dig ikke’. Uanset hvad ødelagde han sit grandprix to sving senere (hvor Ocon og Gasly kørte sammen, red).

Esteban Ocon svarede aldrig på den SMS, og han nævnte ifølge Grosjean ikke situationen med et ord, selv om de torsdag morgen tilbragte halvanden time i luften i Haas-kørerens privatchartrede fly.

- Jeg fløj ham hertil i morges (torsdag, red.), og han sagde ikke noget, men det er en anden historie, siger Romain Grosjean og smiler.

Annonce:

Hans hjemmegrandprix blev yderligere kompromitteret af, at han blev ramt af Sebastian Vettel, da Ferrari-køreren faldt igennem feltet efter sit sammenstød med Valtteri Bottas.

Gulvet var beskadiget, og Haas-mekanikerne fandt efterfølgende to dele i bilen, som stammede fra andre racere.

Kevins advokat til angreb: Fejlagtigt rådgivet

F1-idyl spoleret med tordnende eder: Du er en lille lort!

Tak til Kevin fra bossen: Nu skal Romain op af sit hul!

Kevin og Romain indrømmer: Vi er pinligt ringe

Forventningen hos teamet i Østrig er endnu en stærk weekend, og sådan så det også ud under første træning.

Romain Grosjean var syvendehurtigst og dermed 'best of the rest' - vel at mærke uden at benytte ultrasoftdækket, som er weekendens hurtigste type.

Hans danske teamkammerat måtte stoppe sin træning før tid på grund af en sivepunktering. Flere af kørere havde problemer med de frygtede østrigske pølsekerbs. Store gule dimser uden for baner skal man grundlæggende undgå at ramme ...

Debriefing fra Frankrig: Ryger selvtilliden, ryger Romain

Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Forstå F1's silly season: En tikkende bombe

Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: