Grosjean stikker snuden frem

Den kun ene træning før Emilia-Romagnas Grand Prix gav håb om en af de bedre kvalifikationer for Haas i denne sæson

En af de bedre træningssessioner for Romain Grosjean og Haas i denne sæson. Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix
En af de bedre træningssessioner for Romain Grosjean og Haas i denne sæson. Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix

En smagsprøve på, hvad der venter i fremtiden, som Formel 1 allerede fra næste år forsøger at presse 23 løb ind i kalenderen og på sigt ønsker op til 25.

Med sin kun ene træning er Emilia-Romagnas Grand Prix på Imola et forsøg på at afvikle et Formel 1-grandprix på to dage i stedet for tre.

Det lyder som en simpelt beslutning, men sløjfer man fredagen har alle tv-stationerne ikke noget at sende den dag og langt vigtigere. Løbsarrangørerne kan ikke tjene penge på tilskuere om fredagen til betale Formel 1's eksorbitante priser for at afholde løb.

Sportsligt ligner det en interessant manøvre med mindre træning.

Formel 1 fik allerede en forsmag på Nürburgring, hvor fredagen blev aflyst, og holdene gik næsten blindt ind til den tællende del af weekenden med en kun en times træning.

Resultatet var et underholdende løb.

I Italien var lørdagens halvanden times træning derfor både travl og intens. Ikke mindst fordi kørerne ikke kender banen.

Kun Kimi Räikkönen er gammel nok til at have kørt Formel 1 her - senest i 2006.

En af overraskelserne var Haas i form af Romain Grosjean med 13. hurtigste tid; foran begge McLaren.

Det lyder ikke af meget, men kan franskmanden - eller Kevin Magnussen - levere det samme lørdag eftermiddag, vil det være teamets bedste kvalifikationsresultat i denne sæson.

Normalt er det en sejr for dem at komme ud af Q1.

Formel 1 indfører lønloft

Haas-bossen tavs: Taler udenom

Danskeren var et halvt sekund efter sin teamkollega og næstlangsomt. Det meste af tiden blev ifølge hans ingeniør tabt i to sving.

Max Verstappen splittede de to Mercedes med Pierre Gasly som fjerdehurtigst efterfulgt af Charles Leclerc og de to Renaulter.

Under tidtagningen skal der holdes øje med sving ni og 15, hvor kørerne igen og igen kørte ud over de hvide linjer og fik tider slettet.

Det bliver alvor på Imola fra klokken 14.00, hvilket kan følges live på ekstrabladet.dk.

 

Økonomiske årsager vægtede tungt i beslutningen om ikke at give Kevin Magnussen en kontraktforlængelse - LÆS HELE baggrunden her (+)

Nu er han vred: F1 er til grin

Debriefing fra Portimão: Meningen med Kevins fyring

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter