Groteske fejl i Haas-garagen: Ødelægger Kevins drømmeløb

Kevin Magnussen og Romain Grosjean havde kurs mod fjerde- og femtepladsen, da Haas-pitcrew lavede to bommerter i træk

Foto: AP
Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Katastrofe er et stort ord at bruge om sport, men ikke desto mindre var to pitstop katastrofale for Haas F1 Team i sæsonens første løb - med konsekvenser for hele sæsonen.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean havde en ufattelig præstation inden for rækkevidde i Australiens Grand Prix, som burde have kickstartet deres sæson som fjerdebedste team.

Daniel Ricciardo pressede på bagfra, men en fjerdeplads til Kevin Magnussen og en femteplads til Romain Grosjean var en reel mulighed, som sæsonpremieren havde udviklet sig.

Magnussen skal være stolt af sin præstation i Melbourne, mener Watt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin scorer topkarakter - og én stjerne dumper fælt

Potentielt 22 point til konstruktør-VM forduftede efter to mislykkede pitstop i træk.

Hvilket ikke burde kunne ske.

De point kan meget vel blive udslagsgivende om otte måneder i Abu Dhabi.

Publikum og tv-seere var vidner til groteske scener, da Kevin Magnussen som løbets store overraskelse måtte parkere sin Haas. Hvorefter Romain Grosjean to omgange senere fulgte trop.

Kæmpe Haas-brøler: Her går det HELT GALT i pitstoppet:

Begge pitstop bliver efter grandprixet undersøgt for ‘unsafe release’. Eller sagt på dansk: Ved begge stop lykkes det en af mekanikerne ikke at sætte et af dækkene ordentlig fast.

Man vinder og taber som hold i Formel 1, men nogle Haas-mekanikere kommer til at sove meget dårligt de følgende nætter - og det har intet at gøre med en lang flyrejse fra Australien på monkeyclass.

Ved det første stop sad baghjulet løst og ved det andet, var det forhjulet.

En af de skyldige beholdt sin hjelm på, da knuste medlemmer af Haas-teamet samlede sig i holdets lejr i paddocken.

Umiddelbart efter løbet var Kevin Magnussen ikke klar over præcist, hvad der var sket.

- Den er svær at sluge for hele teamet. Vi havde set så meget frem til det her løb. Det er synd for teamet at miste begge biler i så gode situationer, sagde han i tre forskellige version til tv-holdene.

Og havde ikke lyst til at tale mere, efter de obligatoriske interview var givet.

Grosjean springer ud af den ubrugelige racer. Foto: AP
Grosjean springer ud af den ubrugelige racer. Foto: AP
 

Sidste sæson var Kevin Magnussen en af feltets bedste startere, og stimen fortsatte for den 25-årige dansker, selv om han var helt fremme på startgriddens femteplads.

Max Verstappen havde lidt for meget fokus på at angribe Sebastian Vettel, hvilket Kevin Magnussen udnyttede til overhale på ydersiden gennem første sving.

Ganske vist på ultrasoft mod Red Bull-kørerens supersoft, så Haas-raceren havde mere greb, men et fornemt træk.

Som de eneste af de forreste var Red Bull på en anden dækstrategi, og Max Verstappen fik besked på at komme hurtigt forbi danskeren. Hollænderen stressede over den besked og i stedet for at parere ordre mistede han tre placeringer på et spin efter ti omgange.

Se det her:

Romain Grosjean var første mand til at udnytte den fejl, hvilket muliggjorde en sensationel fjerde-femteplads til Haas.

Altså før de groteske fejl i Haas-garagen ødelagde løbet. Bahrains Grand Prix om to uger kan ikke komme hurtigt nok for teamet …

Da Grosjean strandede med sin racer på et uheldigt sted, skulle der safetycar til, mens den blev løftet ud.

Det udnyttede Sebastian Vettel til at overhale Lewis Hamilton med et heldigt pitstop. Den forsvarende verdensmester havde ellers løbet i sin hule hånd.

Kimi Räikkönen rundede podiet af, mens Valtteri Bottas aldrig formåede at køre sig gennem feltet efter sin ulykke under tidtagning.

Også Sergej Sirotkin, Marcus Ericsson og Pierre Gasly måtte udgå. Sidstnævnte med hvad der lignende en rygende Honda-motor …

Magnussen fik en kanon start i Melbourne - se med her:

Gang i den før Spaniens Grand Prix i Kevin Magnussens fansektion. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Den eneste guide, du har brug for: Sådan ser du Kevin i 2018

102 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere