Groteske tal: Så dyr har rædsom McLaren-sæson været

Hvor dyrt købt er Formel 1-holdenes point? Her er listen, som McLaren-Honda vinder suverænt

Kønt har det ikke været hos McLaren-Honda i år, selv om det i Ungarn for første gang lykkes at få begge biler over stregen og i pointene. (Foto: AP)
Kønt har det ikke været hos McLaren-Honda i år, selv om det i Ungarn for første gang lykkes at få begge biler over stregen og i pointene. (Foto: AP)

Hvordan tjener man en formue på Formel 1?

Man begynder med en stor ...

Sådan lyder den klassiske vittighed om verdens dyreste sportsgren.

Selv om også indtjeningsmulighederne for de historisk veletablerede og mest vindende hold er store, koster det enorme summer at begå sig i toppen.

Mens Formel 1 er på tvungen sommerferie inden næste uges grandprix på den legendariske Spa-bane i Belgien, har Autosport gennemgået, hvor dyrt teamsene har købt deres point efter 10 af sæsonens 19 løb.

Ikke overraskende med sit horrible halvår fører McLaren-Honda suverænt den ene rangliste, hvor de ikke har lyst til at indtage førstepladsen.

17 point til VM-stillingen i konstruktørernes mesterskab har den genopstandne drømme-konstellation samlet sammen, hvilket rækker til en samlet niendeplads kun foran miniputten Manor Marussia.

Ifølge Autosport har den beskedne høst ind til videre stået i 123,5 millioner kroner pr. point ...

Se også: Honda klar med ny motor efter F1-sommerpause

Havde det ikke været for de ti point, som Fernando Alonso og Jenson Button lidt heldigt samlede i Ungarn for tre uger siden, ville regnestykket have set endnu mere skræmmende ud.

Til sammenligning har suveræne Mercedes 'kun' brugt ca. seks millioner pr. VM-point, de har indtjent.

Mikroputten Manor Marussia har ingen point optjent, hvilket de heller ikke kommer til med deres Ferrari-motor fra 2014. At de overhovedet steg ud af Marussias aske og fik sig genrejst til denne sæson, er et mindre mirakel i sig selv.

Se også: McLarens skrækkelige halvsæson: De tørre facts

Formel 1's tjener årligt 11,5 milliarder kroner på sine kommercielle rettigheder. 63 procent af de penge går tilbage til holdene blandt andet som præmiepenge for konstruktør-VM og til de hold, som Formel 1 finder 'historisk vigtige'.

Resten af pengene lapper Formel 1's ejere i sig - kapitalfonden CVC Capital Partners sidder på størstedelen af aktierne.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: McLaren udnyttede kaos: Det var en ren gave

Sebastian Vettel tog fusen på Mercedes i Ungarn - se højdepunkter fra det dramatiske grandprix:

15 kommentarer
Vis kommentarer