Annonce:
Annonce:

Gylden chance: Udfordrerens hovedpine

Max Verstappen frygter Mercedes' styrke i Istanbul, så han ikke får det maksimale ud af, at Lewis Hamilton starter helt nede som 11'er

Se highlights fra det Tyrkiske Grand Prix.
Annonce:
Følg Formel 1

En motorstraf til Lewis Hamilton betyder, at Max Verstappen har gode chancer for at overhale og trække fra den syvdobbelte verdensmester i deres intense VM-fight søndag til Tyrkiets Grand Prix.

Mercedes-stjernen kunne i modsætning til sin rival nøjes med kun at tage en forbrændingsmotor og ikke en komplet enhed, hvorfor han kun rykkes ti placeringer tilbage.

Men farten Mercedes har vist i Istanbul, giver alligevel hollænderen hovedpine.

Lewis Hamilton var hurtigst under tidtagning, så han starter 11’er på en mission med at begrænse sin rivals pointhøst mest muligt.    

- Hovedproblemet er, at jeg starter toer. Det er på indersiden, og uanset om det er vådt eller tørt, er der meget lidt greb sammenlignet med ydersiden, så formentlig taber jeg allerede lidt der, så det er ikke ideelt, sagde Max Verstappen efter kvalifikationen.

Max Verstappen skulle gerne lukrere på Hamiltons straf, men føler, at Mercedes har overtaget denne weekend. Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix
Max Verstappen skulle gerne lukrere på Hamiltons straf, men føler, at Mercedes har overtaget denne weekend. Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

- Helt overordnet mangler vi fart sammenlignet med Mercedes, så jeg forventer, at det bliver svært at kæmpe mod dem. Selvfølgelig bliver det en udfordring for Lewis at arbejde sig i front, men jeg tror stadig, at det bliver svært at holde dem bag, når man ser på deres fart i kvalifikation og long runs.

Red Bull-teamkammeraten Sergio Pérez kiksede kvalifikationen og starter sekser, så der er ingen garanti for, at han taktisk kan hjælpe. Dog får mexicaneren en chance for at bremse Hamiltons tur gennem feltet.

Sidste år vandt Lewis Hamilton efter en decideret mesterlektion på den glatte og våde belægning trods en startposition som sekser.

- Jeg var allerede treer i første sving sidste år, så det gjorde en forskel, men det er en meget, meget anderledes weekend. Anderledes greb, vi har andre forhold denne weekend, siger briten.

- Mine øjne er rettet mod at vinde løbet. Det bliver meget svært fra 11. pladsen, men ikke umuligt. Jeg ved ikke, hvad vejret gør, så jeg holder mig bare på tæerne og sikrer, at vi leverer maksimalt angreb, siger han.

Formentlig bliver vejret ikke den store faktor, da der kun er 20 procents sandsynlighed for regn under løbet.

Lewis Hamilton har været i hopla i Tyrkiet. Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton har været i hopla i Tyrkiet. Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

For to uger siden i Sochi tog Max Verstappen en helt ny motorenhed og startede derfor sidst. Han avancerede til syvendepladsen, før det begyndte at knibe med at komme længere frem.

Kun en sen byge hjalp ham til den overraskende andenplads, så Hamilton kun sikrede en føring på to point i VM-stillingen med sin sejr.

LÆS OGSÅ: Suverænt, Schumacher: Lille Haas-mirakel

Alle i top ti starter på medium-dæk, så Mercedes-stjernen er klar over, at han kan få problemer med at melde sig ind i topkampen.

- Vi så i sidste løb, hvad der skete med Max, da han først sad fast bag sjettepladsen. Men vi har den lange langside, så lad os se, hvad vi kan gøre, siger Hamilton. 

Overskrifter fra Tyrkiets Grand Prix

Amerikansk ejer lurer hos Alfa

I et par uger har rygtestrømmen taget til med et ejerskifte hos Sauber, som er selskabet bag Alfa Romeo-teamet. Angiveligt forhandles der om, at amerikanske Andretti Autosport køber 80 procent af selskabet.

Den svenske Tetra Pak-milliardær Finn Rausing er største aktionær i Sauber.  

Honda-hjælp til Red Bull

Selv om Honda officielt trækker sig fra Formel 1 efter denne sæson og overlader sine motorer til den nyoprettede enhed Red Bull Powertrains, så fortsætter samarbejdet.

I 2022-sæsonen vil Honda hjælpe med både opbygningen af motorerne og yde støtte under løbsweekender; både fra Japan lige Red Bull også overtager Honda-ansatte, som allerede er i Storbritannien.

Her kan du læse mere, om det nærmeste døde løb mellem Lewis Hamilton og Max Verstappen, og hvad der gør 2021-sæsonen så særlig.

Amerikansk Indycar bliver meget interessant for danskere næste år - LÆS HER HVORFOR.

Annonce:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: