Håbefuld McLaren-boss: Vi bliver klar - til Europa!

Allerede før sæsonen går i gang nedtoner McLaren-teamchefen forventninger til de første løb

BARCELONA (Ekstra Bladet): Optakten til 2015-sæsonen i Formel 1 er langt fra gået, som McLaren-Honda havde drømt om.

Testfasen har ikke besvaret så mange spørgsmål, som den nye konstellation i Formel kunne ønske, og teamets formåen til sæsonstarten i Melbourne om under to uger umulig at spå om.

- Vi forventede ikke at køre 100 omgange hver dag. Men husk sidste år, der havde flere teams også mange problemer, sagde McLarens løbschef Eric Boullier, da han sammen med Hondas sportschef Yasuhisa Arai  gjorde status over vinterens test.

Se også: Kevins comeback ødelagt af ny læk

- Vi har været meget ambitiøse med vores bil og vil vinde så tidligt. Det er sandt, at vi ikke har kørt som mange omgange, som vi gerne ville, men der er mange områder, hvor alt rent faktisk virker!

Red Bull og de øvrige teams med motorenhed fra Renault havde i fjor store problemer med at få deres V6-turbomotor til at fungere. Alligevel kørte Daniel Ricciardo ind på andenpladsen i Melbourne og vandt tre grandprixer i løbet af sæsonen.

11 ud af 12 testdage stoppede før McLaren-Honda gerne ville have haft det. (Foto: Jan Sommer)
11 ud af 12 testdage stoppede før McLaren-Honda gerne ville have haft det. (Foto: Jan Sommer)
 

Men udgangspunktet var det samme hos Mercedes, der troppede op til test med en suveræn motor. Selv om test er træning, er det ikke ensbetydende med, at en motor ikke kan virke fra starten …

- Vi kommer ikke til Australien så klar, som vi ville ønske, men vi gør vores bedste, naturligvis. Vi har løst de fleste af vores udfordringer, og det positive er, at alting fungerer i designet og som planlagt. Pålideligheden er stadig en bekymring, tydeligvis, sagde Boullier.

Se også: Barsk afslutning for Button

Franskmanden indrømmede, at McLaren-Honda risikerer at få det svært i Australien, Malaysia, Kina og Bahrain – inden sæsonens første store opgradering kommer i maj i Barcelona .

- Det kan tage nogle løb, før vi har løst det hele. Men når vi rammer Europa skulle vi gerne være mere konkurrencedygtige, sagde McLaren-løbschefen.

Retorikken minder påfaldende om i fjor, hvor McLaren trods den overlegne motorenhed fra Mercedes aldrig truede de forreste i Formel 1-feltet.

Se også: Kevins 2015-ønske: Le Mans med far

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere