Håndsrækning til Haas: Straf hjælper Kevin

Motorstraffe betyder, at Nico Hülkenberg samt Valtteri Bottas rykkes til bagerste række i søndagens grandprix

SPA (Ekstra Bladet): På den motorkrævende Spa-Franchorchamps til Belgiens Grand Prix har hele 11 racere taget hul på en ny motorenhed.

Mercedes har introduceret sin tredje og sidste specifikation, ligesom Ferrari har opdateret til den motor, som kunderne Haas og Sauber fik lige inden sommerpausen. Herudover sidder der også friske hestekræfter hos begge Renault-kørere og McLarens Stoffel Vandoorne.

Men i tilfældet Valtteri Bottas og Nico Hülkenberg overskrides den tilladte kvote på tre enheder, så Mercedes’ finne til søndagens løb uagtet lørdagens tidtagning kommer til at starte grandprixet i bagerst startrække skråt foran Renaults franskmand.

Motorstraffene gavner i særdeleshed Haas og Kevin Magnussen.

Teamet er i hård konkurrence med Renault om fjerdepladsen i konstruktør-VM, ligesom danskeren har øje på Hülkenbergs syvendeplads i den individuelle stilling.

Mens Valtteri Bottas formentlig kan køre sig frem gennem feltet trods den ringe startplacering, bliver det noget sværere for tyskeren at komme frem, da træningerne igen antyder et yderst tæt midterfelt.

Farten hos Haas var lidt bekymrende fredag i Belgien. Foto: JOHN THYS/Ritzau/Scanpix
Farten hos Haas var lidt bekymrende fredag i Belgien. Foto: JOHN THYS/Ritzau/Scanpix
 

Haas skal finde noget mere fart henover natten, for de var påfaldende langsomme i begge sessioner.

Fredag eftermiddag kørte Force Indias Sergio Perez kørte en helt ufattelig omgang som ‘best of the rest’; kun fire tiendedele fra den nærmeste Red Bull og hele otte tiendedele foran den nærmeste rival, Carlos Sainz fra Renault.

Men fra spanieren som nummer otte og ned til Stoffel Vandoornes McLaren som nummer sjok er der kun et sekund. Så det er et tæt midterfelt.

Nico Hülkenberg får svært ved at score point på Spa. Foto: AP
Nico Hülkenberg får svært ved at score point på Spa. Foto: AP
 

Se også: Uventet hjælp til Kevin og Haas i VM

Magnussens fremtid afgøres i de kommende uger, lyder det fra Haas. Foto: ALL OVER PRESS Formel 1 - 24. aug. 2018 - kl. 08:49 Haas-beslutning udsat: Her afgøres Kevins fremtid

Som 12'er og 14'er er Romain Grosjean og Kevin Magnussen dog længere fra toppen, end de er vant til, og på papiret skulle banen passe glimrende til VF18’eren.

Forrest topper Kimi Räikkönen, og Belgiens Grand Prix tyder på en tæt duel mellem Ferrari og Mercedes. Sebastian Vettel fik ikke sat en omgang sammen, så tyskerens bedste tid skal man ikke lægge for meget i.

Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Haas-chef hæver stemmen: Folkens, vi er ikke inkompetente

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

Kørerne stillede op, da Fernando Alonso i Canada rundede 300 grandprixer. Der blev skiftet noget rundt til 2019-sæsonen. Foto: Steven Tee/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Efter adskillige transferbomber: F1's kørermarked vendt på hovedet

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Den bedste plads i F1: Kom helt tæt på Haas-pitvæggen

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere