Daniel Ricciardo må fredag indkassere en straf på tre placeringer i feltet, når søndagens Formel 1-grandprix begynder i Melbourne.
Red Bull-stjernen blev dømt for at køre for stærkt under rødt flag under fredagens træning.
Dertil skal lægges en straf på to minuspoint i det samlede regnskab.
Egentlig burde australieren være straffet hårdere, men løbets stewards vurderede, at der var tale om formildende omstændigheder.
Han sænkede farten betragteligt og fortsatte sin kørsel 'med stor omhu', som den officielle melding lyder.
En ærgerlig bet for Red Bull, der ellers pressede Mercedes godt i træningen i Albert Park.
Straffen gør det ikke just lettere for Ricciardo at vinde løbet søndag. Han var tæt på i 2014, hvor sluttede som nummer to (lige foran debutanten Kevin Magnussen) men blev efterfølgende diskvalificeret.
Værsgo Formel 1-fans: En times TV om den hyper-spændende sæson