Hård straf til Romain: 'Sparker en mand, der ligger ned'

Kollisionen i tredje sving koster Romain Grosjean tre pladsers straf til grandprixet i Monaco

Franskmanden måtte igen gå fra en løbsweekend uden point. Foto: Phil Duncan/ProSports/REX/All Over Press
Franskmanden måtte igen gå fra en løbsweekend uden point. Foto: Phil Duncan/ProSports/REX/All Over Press

BARCELONA (Ekstra Bladet): Ni løb i træk har Romain Grosjean ikke formået at score point, og trods den yderst stærke Haas-racer venter der et bjerg at bestige, hvis det ikke skal blive til ti.

Efter Spaniens Grand Prix besluttede dommerne at tildele Haas’ franskmand tre gridplaceringers straf til næste løb plus to hak i licensen.

Og næste grandprix er Monaco; løbet med færrest overhalinger hele året, hvor pointene i praksis uddeles efter lørdagens tidtagning.

Teammanager Pete Crolla trak Günther Steiner til side under teamchefens pressemøde søndag aften, og bossen var ikke glad for den besked, han fik.

- Det er som at sparke en mand i ansigtet, som ligger ned, konstaterede Steiner, da han vendte tilbage.

For så at understrege sit hyggelig gemyt.

- Mellem Kevin og Romain er vi ret gode til det med strafpoint. Vi fører både i mistede mesterskabspoint og strafpoint. Når FIA uddeler deres trofæer efter sæsonen, kan vi også få en speciel invitation, jokede han.

Franskmanden måtte igen gå fra en løbsweekend uden point. Foto: Phil Duncan/ProSports/REX/All Over Press
Franskmanden måtte igen gå fra en løbsweekend uden point. Foto: Phil Duncan/ProSports/REX/All Over Press

Efter en god start lå Romain Grosjean bag sin danske teamkammerat på vej gennem sving tre. Kevins Magnussen laver en korrektion, da han mangler greb, som Grosjean reagerer på og spinder rundt.  

Hans brøde ifølge stewards var, at han forsøgte at accelerere på tværs af banen, hvilket forårsagde kollisioner med Nico Hülkenberg og Pierre Gasly.

Teamchefen mener, der er tale om en helt ordinær starthændelse.

- Romain prøvede at komme ud af vejen; det er hans forklaring. Han sagde, at han skulle træffe en beslutning. Skal jeg holde stille eller køre? Han kørte og ramte to. Hvis han havde holdt stille, ved vi ikke, hvad der ville ske. Måske havde han taget fem ud af løbet? Det er aldrig en god position at være i for uanset, hvad du gør, er det forkert.

- Han gjorde ikke noget dumt i starten, bremsede sent eller understyrede ind i nogen. Hans bil spandt. Det er min mening. Ja, det ser ikke godt ud, når man holder midt på banen og accelerer. Men det er en beslutning, som skal træffes på et millisekund, siger Steiner.

Se også: Grosjean-crash bag Kevin: Toppræstation af danskeren

Se også: Kevin med bad boy-image: - Har ondt af ham

Gridstraf til lige nøjagtigt Monaco er uden for proportioner, synes han.

Umiddelbart efter crashet lød Romain Grosjeans forklaring således:

- Jeg ville undgå kontakt med Kevin, som slingrede lidt. Jeg slap gassen, og bagenden forsvandt. Faktisk var jeg forsigtigt i de første sving.

- Jeg er ked af det på de andres vegne, men jeg tror ikke, der var meget at gøre. Jeg blev på gassen for ikke at ende med ansigtet mod andre folk. Helt ærligt, hvis jeg havde bremset, ville jeg have holdt i midten, og det samme var sket, siger franskmanden, som ikke forventede en straf.

Romain Grosjean bliver her kørt tilbage til garagen efter sit crash. Foto: Imago Sport/All Over Press
Romain Grosjean bliver her kørt tilbage til garagen efter sit crash. Foto: Imago Sport/All Over Press

Billeder af Romain Grosjeans ødelagte racer:

Foto: Imago Sport/All Over Press
Foto: Imago Sport/All Over Press

Foto: Imago Sport/All Over Press
Foto: Imago Sport/All Over Press

Foto: Imago Sport/All Over Press
Foto: Imago Sport/All Over Press

Se højdepunkter her:

Se også: Grosjean-crash bag Kevin: Toppræstation af danskeren

Foto: Mark Sutton/Sutton Images/REX/All Over Press Sport og Spil Han sidder med alle data: Her er Kevin bedst

Kevin Magnussen i debat Ayao Komatsu (t.v.), mens Haas' nye  dækspecialist Hiroshi Tomitsuka lytter med. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere