Efter en vanskelig sæsonstart var der brede smil hos Kevin Magnussen og Renault efter Grand Prix'et i russiske Sochi, hvor det for et par uger siden lykkedes danskeren at sikre det franske team sæsonens første VM-point med en syvendeplads.
Derfor var forventningerne til 'Mini-Mag' skruet en anelse i vejret før weekendens VM-ræs i Barcelona. Og optimismen fik ikke ringere kår, da Magnussen for første gang siden sæsonpremieren i Melbourne formåede at komme videre fra Q1 i kvalifikationen.
Men, men, men.
Da starten gik på Circuit de Barcelona-Catalunya var de gode takter nemlig pist forsvundet, og Renault-raceren og dens danske chauffør hang igen fast i feltets tunge ende.
Det sluttede, som det begyndte, med en 15.plads efter, at han på sidste omgang blev idømt en 10 sekunders-straf for nærkontakt med teamkollegaen Jolyon Palmer, som sluttede en plads foran danskeren.
Mercedes på kollisionskurs mod ny teamkrig
En præstation, der ikke ligefrem kaster topkarakterer af sig ude i det store udland.
Hos anerkendte autosport.com får Kevin Magnussen karakteren fem på 10-skalaen.
- Magnussen leverede et flot stykke arbejde ved at kile sig mellem Haas-bilerne i kvalifikationen i en bil, der er underudviklet og mangler kraft. Men han var med rette skuffet over sit ræs, lyder det.
- Han havde store problemer på det hårde dæk i hans tredje stint og måtte i pit igen. Han overhalede Nasr's Sauber sent i løbet, men kolliderede med holdkammeraten Palmer på sidste omgang, det kostede en straf på ti sekunder, så Magnussen tabte en plads, står der i begrundelsen for den lave karakter.
Her får Kevin to klip i kortet:
Fem-tallet er da også alt andet end prangende.
Således er det kun de to Mercedes-stjerner Nico Rosberg og Lewis Hamilton, der helt grotesk kørte hinanden ud af løbet på første omgang, som scorer lavere med to fire-taller.
Selv Jolyon Palmer scorer bedre end Kevin Magnussen med karakteren syv.
Autosport giver naturligvis topkarakteren 10 til den sensationelle teenage-triumfator Max Verstappen, mens der også er maksimum-karakter til Toro Rossos Carlo Sainz Jr., der sluttede på en sjetteplads.
Hvis Autosport er nærige med karaktergivningen, er engelske Sky Sports trods alt en anelse mere gavmilde med et seks-tal.
Mercedes på kollisionskurs mod ny teamkrig
Briterne noterer sig også, at Magnussen leverede en god kvalifikation.
- Men i løbet var han efter sin holdkammerat, og fik en straf på 10 sekunder for kontakt med briten. Stewarderne besluttede, at Palmer ikke havde fået nok plads i svinget af Magnussen, som måtte formodes at være hurtigere, fordi han havde friske dæk.
Sky Sports giver ikke karakterer til kørere, der ikke gennemfører. Derfor er eneste kørere med lavere karakter end Kevin Magnussen Saubers Felipe Nasr, der scorer et femtal. Manors Rio Haryanto, Toro Rossos Daniil Kvyat og Williams' Felipe Massa scorer også sekstaller, mens Kevin Magnussens holdkammerat, Jolyon Palmer, får et rundhåndet syvtal af landsmændene hos Sky Sport.
Næste Grand Prix køres i Monaco 29. maj.
Hak i kortet til Kevin: Straffet for Palmer-overhaling
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.