Hårde ord til ung kollega: Lær hvad racerløb er!

Force India-kørerne er fortsat rygende uenige om, hvem der bærer skylden for sammenstødet i Baku

SPIELBERG (Ekstra Bladet): ‘I elsker kontroverser, hva’?

Sådan indledte Sergio Perez sit pressemøde før Østrigs Grand Prix, og det er nu ikke kun journalister, som er vilde med det.

Det er de nye ejere af Formel 1 også, og hvad der sker hos Force India i øjeblikket er guf for fans.

Den erfarne mexicaner er på kollisions-kurs med 20-årige Esteban Ocon og har været de siden Canada.

Her følte Kevin Magnussens teamkammerat fra sidste år, at mexicaneren blokerede ham i forsøget på at nå et podium.

I det kaotiske løb i Aserbajdsjan gik det helt galt. Som løbet udviklede sig havde de lyserøde racere farten til at slutte på podiet, men i stedet kørte det sammen.

Før Østrig havde teamkammeraterne endnu ikke talt sammen og havde stadig vidt forskellige opfattelser af skyld og forløbet.

Lær hvordan man kører racerløb, konstaterede Sergio Perez over for pressen i Østrig.

- Helt simpelt så er Esteban nødt til at forstå, hvad racing betyder. Man kører mod en anden bil - ikke IND i en anden bil. Alle teamkammerater på gridden er frie til at race mod hinanden, siger Sergio Perez.

- I løbet af fire år mod Nico (Hülkenberg) var der aldrig nogen problemer; vi havde store kampe på banen og måtte altid kæmpe.

- Så længe Esteban forstår, hvad racing betyder! Når du må konkurrere, er det ikke rigtigt at skubbe din teamkammerat ind i mure. Jeg forventer, at han er intelligent nok til at forstå, hvad han gjorde forkert og ændre attituden til glæde for holdet.

- Hvad, der skete i Baku, var totalt uacceptabelt fra teamets synspunkt. Det var det feedback, jeg fik, siger mexicaneren.

Sergio Perez og Esteban Ocon har været på kant de seneste par løb. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
Sergio Perez og Esteban Ocon har været på kant de seneste par løb. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
 

Kritikken preller helt af på Esteban Ocon:

- Jeg ønsker ikke at svare på den slags. I formel-biler har jeg fuldendt over 40 løb i træk. Jeg er europamester i Formel 3 og verdensmester i GP3, så jeg mener ikke, jeg mangler erfaring i racerløb eller kampe hjul til hjul.

- Du må sige, hvad du vil i den her verden. De dage, hvor man sagde noget, og de kappede ens hoved af, er ovre. Jeg kan sige, hvad jeg vil, og det samme er han velkommen til, konstaterer den sympatiske franskmand.

- Efter løbet tog jeg til Silverstone og analyserede situationen med teamet, og vi kom til den konklusion, at det var 50-50. Det var ikke kun min skyld eller Sergios skyld, men begge vores skyld. Og vi skal sikre, at vi ikke rører hinanden i fremtiden, siger Esteban Ocon.

Franskmanden blev sekser i Aserbajdsjan, mens Sergio Perez udgik.

Mexicaneren - her på trackwalk i Østrig - mener, han er helt uden skyld i sammenstødet i seneste løb. Foto: imago/Eibner/All Over Press
Mexicaneren - her på trackwalk i Østrig - mener, han er helt uden skyld i sammenstødet i seneste løb. Foto: imago/Eibner/All Over Press
 

Stadig ikke tilfreds: Men her imponerede Kevin sin chef

Tordner mod ung team-kammerat efter kollision: 'Totalt uacceptabelt'

Kevin i syvende himmel: 'Et mirakel'

Dommen over F1-feltet: Kevin scorer kedelig titel

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.