Haas-ballade: Bossen stiktosset

Teamchef Günther Steiners temperament var oppe at ringe under et skuffende besøg i Miami, der burde have udløst point

Følg Formel 1

MIAMI (Ekstra Bladet): Bordet var dækket til en pæn portion Haas-point, men endnu en gang forlader USA’s eneste Formel 1-team hjemlandet sultne.

Der hviler næsten en forbandelse over dem på hjemmebane. Ikke siden 2017 har de scoret point i USA.

Farten var der i den grad til point. Hvis ikke til begge kørere, så minimum den ene. Men de forduftede i fejl, sammenstød og forkerte beslutninger.

- Vi var et dårligt sted lørdag. Alle reorganiserede sig og placerede os et godt sted. Med ti omgange igen smed vi det hele i kloakken! 

- Jeg er ikke køreren, og vi går det igennem med dem, men vi kan ikke tabe point på den her måde, sagde Günther Steiner efter grandprixet.

- Vi har ikke andre at bebrejde end os selv.

I det tætte midterfelt koster det dyrt at ikke at udnytte sine muligheder. Teamet fejlede foran ejeren Gene Haas, og teamchef Günther Steiner opførsel understregede, hvor meget der var på spil. 

Læs Jason Watts dom over løbet og Ferraris store problem

Günther Steiners humør svingede en del i løbet af weekenden. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/Ritzau Scanpix
Günther Steiners humør svingede en del i løbet af weekenden. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/Ritzau Scanpix
 

For at sige det mildt var han pænt tosset over det pauvre resultat. Sydtyrolerens temperament slog gnister, og det startede allerede lørdag efter kvalifikationen.

Radioen fejlede i Kevin Magnussens bil, hvilket kostede chancen for en startplacering blandt de ti første. Steiner tændte efterfølgende helt af over de ansvarlige ingeniører, over den tekniske fejl, og hvordan den blev håndteret.

Han var heller ikke tilfreds med, hvordan Mick Schumacher ikke fik mere ud af sin bil under tidtagningen. Bægeret flød helt over, da de til krisemødet måtte vente på tyskeren, som var ved at blive interviewet uden for Haas-lejren.

Meget offentligt fik paddocken at se, hvor gal teamchefen kan blive, når skal vente på at uddele skideballer. Det eneste positive var, at Netflix’ mikrofoner denne gang var andetsteds ...

Nu falder Steiner hurtigt ned igen og er ikke typen, der bærer nag. Trods startplaceringerne som 15 og 16 kunne en Haas-fest stadig anes, som løbet udviklede sig.

Kevin Magnussen og Mick Schumacher fulgtes ad. Danskeren blev lukket forbi i det første stint, fordi farten i nummer 20 på det tidspunkt var mere lovende. Man kan diskutere, om pitstoppet var lige lovligt tidligt, fordi de begge endte med at sidde fast bag de to Aston Martin.

Magnussen skuffede med nul point i Miami. Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
Magnussen skuffede med nul point i Miami. Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
 

Uden for racinglinjen var Miami International Autodrome meget glat. Mange kørere klagede bagefter over, at der ikke var greb og overhalinger nærmest umulige.

Dobbeltpoint lå dog stadig i kortene. 

- Aston Martin havde god topfart, og det blev afgørende. Så længe de havde DRS, kunne vi ikke komme forbi. Det er racing, og det har jeg intet problem med, sagde Günther Steiner.

Det havde han til gengæld med begge sine kørere.

Da en sen safetycar samlede feltet på et skidt tidspunkt for Haas-duoen, nærmest tiggede Kevin Magnussen om at pitte, selv om det ville koste ham tre positioner på banen.

- Nej, han krævede at komme ind! Han tiggede ikke. Det er noget andet, sagde Steiner til Ekstra Bladet. 

- Vores anbefaling var at lade være, men han sagde, at han ville have nye dæk. Bagefter sagde han, at det var hans skyld, og at han ikke skulle have gjort det, lød det fra teamchefen.

Lige efter Magnussen var hoppet ud af bilen, tog han ansvar for sin beslutning og forsvarede den. Men i sidste ende var det et sammenstød med Lance Stroll under genstarten, som kostede danskeren et hæderligt resultat.

Lidt længere fremme var Mick Schumacher i gang med sit hidtil bedste løb og havde kurs mod point …

- Indtil det ikke var det længere, sagde Steiner, som havde svært ved at skjule sin skuffelse over tyskeren.

- Vi har lige haft debriefing, og noget skal der ske. Vi skal gøre det bedre.

Mick Schumacher burde have scoret sine første point. Foto: Zak Mauger/Haas F1 Team
Mick Schumacher burde have scoret sine første point. Foto: Zak Mauger/Haas F1 Team
 

I modsætning til sin danske kollega blev Schumacher på sine gamle dæk. Han kom under tryk bagfra og crashede lidt kluntet med sin landsmand Sebastian Vettel. Dommerne kaldte det en racing-hændelse, men internt hos Haas var fornemmelsen, at kollisionen var unødvendig.

- Efter den ikke så gode kvalifikation viste vi, at vi havde en god bil, og vi bragte os selv i en position til at score point. Og så tabte vi det hele ved genstarten. Vi endte med ingenting eller rettere med nogle ødelagte dele.

- Det er svært at have en god bil som den her og så misse de muligheder. Jeg er ret skuffet lige nu, og så skal vi tilbage til tegnebrættet og se, hvad vi gør i Spanien, sagde Steiner.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU