Haas beder til vejrguderne: Regndrama lurer

Kevin Magnussen håber på kølige temperaturer og lidt regn til dagens grandprix i Tyskland

Bliv klogere på Hockenheimring i Tyskland, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

HOCKENHEIM (Ekstra Bladet): I det sydvestlige Tyskland er vejret skiftet fra rekordvarmegrader til omskifteligt med spredte byger.

Nok så vigtigt er temperaturerne faldet, hvilket bliver altafgørende, hvis Haas-teamet skal score sine første point siden Monaco i maj.

Med Romain Grosjean som sekser og Kevin Magnussen som 12’er med frit dækvalg burde en af dem ende på tavlen.

Såfremt der vitterligt er ved at komme styr på teamets dækproblemer under løb. Hvad de seneste træninger antyder.  

- Lige nu hjælper det os, hvis det bliver køligere. Som vi så på Silverstone, konstaterer teamchef Günther Steiner.

Men det kan meget vel ende med, at holdene for første gang skal afprøve dækkene med de grønne og blå sider.

- Det tyder på regn, og vi har ikke haft sådan et løb længe. Jeg ved ikke, om vi er gode eller dårlige vi er under de forhold. Ingen har endnu kørt på årets regndæk, siger han.

Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Fra sin startposition uden for pointene håber Kevin Magnussen på, at det ikke bliver for varmt, og han ser gerne, at vejrudsigtens byger holder stik.

- Det kan blive rigtig spændende og et interessant løb. Regn vil ikke være skidt, siger danskeren.

- Hvis det er tørt, er det ikke nogen ulempe at være den første på friske medium-dæk. Hvis det regner, er det bare ‘flat out’, siger han.

Prognosen skifter hele tiden, men tyder fortsat på regn. Et decideret skybrud ramte Hockenheim kort før middag, og der loves spredte byger henover eftermiddagen.

Selve kørerparaden fra klokken 13.30 blev også en våd omgang ...

Følg Tysklands Grand Prix fra klokken 15.10 på ekstrabladet.dk

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Venter du også spændt på Premier League? Se Arsenal teste formen i kamp mod Joachim Andersens Lyon søndag klokken 16.00. Opgøret vises eksklusivt for Ekstra Badet PLUS-kunder - kig med her!

Formel 1 - 27. jul. 2019 - kl. 16:17 Grotesk tæt: Optur for Haas

Se også: Når du at blinke? Pitstop-verdensrekord med dansk islæt

Formel 1 - 26. jul. 2019 - kl. 06:26 Haas-bossens opsang: - I svigter holdet

 

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere