Haas blandt taberne - men Kevin får international ros

Haas var blandt taberne, men Kevin Magnussen kan se tilbage på det britiske grand prix med noget mere glæde end Romain Grosjean, mener udenlandske medier

Ekstra Bladets Formel 1-reporter taler om det britiske grand prix

Kevin Magnussen scorede en acceptabel 9. plads  og to point til VM-samlingen på Silverstone søndag, hvor især kollisionen med teamkammeraten Romain Grosjean og kritikken fra spanske Fernando Alonso stjal overskrifter.

Selve danskerens kørsel på den britiske asfalt får dog roser med på vejen fra flere internationale medier.

Ekstra Bladet har traditionen tro set nærmere på, hvordan Kevin Magnussen bliver rangeret i det store udland, og tendensen er, at der er pæne karakterer hele vejen rundt.

Det er til gengæld ikke tilfældet for den anden Haas-kører, Romain Grosjean, der får kritik for sit mareridts-løb, hvor franskmanden udgik efter flere kollisioner.

Også Jason Watt var godt tilfreds med Kevin Magnussens præstation. Du kan se alle karaktererne fra Ekstra Bladets Formel 1-ekspert her: Vettel var en glad mand efter dagens Grand Prix. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Hårde hug fra Watt: Det må høre op!

Artiklen fortsætter under billedet.

Kevin Magnussen får fine karakterer efter sin niendeplads på Silverstone. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen får fine karakterer efter sin niendeplads på Silverstone. Foto: All Over Press
 

- Kevins grand prix kræver eftersyn
Britiske Sky Sports belønner Magnussen med karakteren syv ud af ti, men har primært fokus på de negative ting fra søndagens løb i deres gennemgang af danskerens præstation.

- Kevin Magnussens britiske grand prix kræver et nærmere eftersyn. Romain Grosjean sagde, at begge Haas-kørere var skyld i deres sammenstød på første omgang. Team-chef, Günther Steiner, beskrev det som uacceptabelt. Magnussens race røg ind i endnu en tydelig kontrovers med Fernando Alonso, der var temmelig fornærmet over K-Mags kørsel mod slutningen, skriver de.

Briterne er tydeligvis på Kevin Magnussens side efter kollision med Grosjean. Sky Sports straffer franskmanden med et fem-tal med forklaringen om, at 'et sammenstød og to påkørsler spolerede fuldstændigt Romain Grosjeans britiske grand prix'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Romain Grosjean har ikke meget at smile over efter et skuffende britiske grand prix. Foto: All Over Press
Romain Grosjean har ikke meget at smile over efter et skuffende britiske grand prix. Foto: All Over Press
 

Smæk til Grosjean
Tyske Auto, motor und sport strækker sig en anelse længere i karaktergivningen til Kevin Magnussen. Her får han otte af ti, mens teamkammeraten må nøjes med tre. Dårligst af alle på Silverstone.

Jason Watt mener da også, at Romain Grosjean bør smides på porten. Det kan du læse mere om her: Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil Tålmodigheden sluppet op med kaospiloten Grosjean: - Han skal ud

Hos Autosport lægger man sig på linie med Sky Sports og kvitterer med otte af ti. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Autosports læsere.

- Kvalifikationen gik godt med Magnussen to tiendedele hurtigere end Grosjean, der sikrede 'klasse b' pole position. Grosjeans forsøg på at passere ham i tredje sving fik Magnussen ned på tiendepladsen og gav ham en mere besværlig eftermiddag på jagt efter pladserne med færre point. Nederlaget til Alonso på sidste omgang var en uheldig måde at slutte løbet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Autosport undgår at slagte Grosjean og giver trods alt et seks-tal, mens læserne tydeligvis er mindre begejstrede for franskmanden. 4.7 må han nøjes med fra de kritiske læsere.

Autosport giver dog ikke meget for Grosjeans forklaring om, at begge Haas-kørere var skyld i påkørslen.

- Efter sin fremragende præstation i Østrig var det tilbage til frustration for Grosjean. Efter en udmærket kvalifikation - men efter Magnussen - ramte han omgående sin teamkammerat i sving tre og kostede begge placeringer.

Formel 1's officielle hjemmeside kårer man altid løbets vindere og tabere, og her må Haas konstatere, at det blev en søndag blandt taberne.

- Kevin Magnussen gav Haas deres første point nogensinde på Silverstone, men hans to point burde have været så meget mere med tanke på, at de vel havde den fjerdebedste bil på grid'en igen.

Kevin Magnussen og Grosjean får mulighed for at rette op på miseren, når det tyske grand prix køres på Hockenheim 22. juli.

Vettel var en glad mand efter dagens Grand Prix. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Hårde hug fra Watt: Det må høre op!

Felipe Massa var rasende efter denne situation i 2014, om end brasilianeren nu var ham, som dommerne kiggede på efterfølgende. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ny anklage mod Kevin: Sådan fik han belastet ry

Romain Grosjean har en vis rutine i at komme tilbage fra svære stunder. Foto: Motorsport Images/Alamy Stock Photo/All Over Press Sport og Spil Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere