Haas-boss: Derfor valgte jeg Kevin

Gene Haas forklarer, hvorfor han valgte at lade Kevin Magnussen afløse Esteban Gutiérrez

Det var resultaterne på banen, der gjorde Gene Haas lun på Kevin Magnussen. Foto: Viasat.
Det var resultaterne på banen, der gjorde Gene Haas lun på Kevin Magnussen. Foto: Viasat.

Det bliver som bekendt det amerikanske Haas-team, der i den kommende sæson stiller en racerbil til rådighed for Kevin Magnussen, når der gasses op i Formel 1.

Her afløser Danmarks hurtigste mand på fire hjul mexicanske Esteban Gutiérrez for at danne par med Romain Grosjean.

Se også: Kontroversiel F1-ændring afvist af uenige kørere: Sådan stemte Kevin

Men hvorfor valgte amerikanerne at satse på danskeren efter dennes svære sæson i den drilske Renault-racer?

Det forklarer grundlægger og bestyrelsesformand Gene Haas i et større interview på teamets hjemmeside.

- Faktisk var Magnussen en af vores originale kandidater. Vi talte med Magnussen og gennemgik hans racer-CV meget grundigt, og vi var meget imponerede, forklarer amerikaneren og fortsætter:

- Hen mod slutningen af sæsonen spurgte vi Kevin om han ville være til rådighed. Han fortalte, at det var han. På den næstsidste løbsweekend i sæsonen traf vi vores beslutning om at hente ham til Haas, forklarer Gene Haas, der gerne erkender, at han har været positivt overrasket over, hvor mange point det blev til i holdets debutsæson.

Se Kevins første arbejdsdag hos Haas her

Således scorede Grosjean hele 29 point henover sæsonen. 22 flere, end det lykkedes Kevin Magnussen at hente for Renault.

- Jeg var lidt overrasket over, hvor mange point vi scorede i indledningen. I Melbourne kom vi på sjettepladsen. Det er næsten uhørt i Formel 1, at du scorer så højt i dit første løb, konstaterer han om det australske Grand Prix, hvor Kevin Magnussen i øvrigt to år tidligere hentede karrierens første og foreløbigt eneste podieplacering med sin andenplads i debuten for McLaren.

- Melbourne skiller sig ud fra resten af sæsonen alene fordi, vi scorede de point, siger Gene Haas, der nu ser frem mod den nye sæson, hvor udfordringerne både tæller en ny racer og ændrede F1-regler.

- Der er både plusser og minusser. På plussiden skal vi ikke sammensætte et helt pitcrew fra begyndelsen. Vi skal ikke bekymre os om lastbiler og infrastruktur. Det er alt sammen på plads. Det negative er, at der er mindre tid til at gøre det hele igen og der er mange ændrede regler, så man er nødt til at være forberedt. På den anden side har vi stærkere relationer til mange af vores leverandører, så det bør gøre tingene lettere, siger Gene Haas.

- Det bliver ligeså udfordrende som sidste år, men med den viden vi har nu, kan vi forhåbentlig præstere lidt bedre.

For Kevin Magnussen betyder det først og fremmest, at han skal forsøge at levere det, som Esteban Gutiérrez ikke formåede: Point til VM-tabellen.

Se også: Formel 1-stjerne går til kamp mod Donald Trumps mur

Se også: Antyder rod i Renault-top: Tingene er simplere nu

Se også: Advarsel til Bottas: Du kan ødelægge din karriere

Se også: Endelig! Nu bryder Schumachers familie tavsheden

Foto: Polfoto. Sport og Spil Stor analyse: Sådan er Kevins chancer i 2017

Kevin: Her er mit håb for 2017:

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere