Haas-boss efter skidt Kevin-kval: Jeg tror ikke på uheld

Mange faktorer spillede ind i lørdagens dårlige kvalifikation. Günther Steiner vil hverken pege fingre af pitten eller Kevin Magnussen

MONTREAL (Ekstra Bladet): Både Force India og Williams fik i Canada den opgraderede Mercedes-motor. De har virket stærke hele weekenden, så Haas’ teamchef vidste godt, at en startplacering i top-ti ville blive en stor mundfuld.  

Alligevel havde han forventet bedre startplaceringer.

Snak om uheld i Kevin Magnussens side af garagen efter en tidtagning spoleret af trafik køber han ikke. Til gengæld mener teamchefen, at der er lidt mere tricky at regne ud præcist, hvornår kørerne skal sendes ud, end det kan synes i sofaen foran tv’et.

- Man laver sit eget held. Det er min overbevisning, og jeg bruger aldrig uheld som forklaring. Men det er svært under kvalifikation, for du ved aldrig, hvad de andre laver, siger Günther Steiner til Ekstra Bladet.

- Alle har forskellige strategier for at nå den perfekte omgang. En kører to hurtige omgange i træk, en kører hveranden, og du er midt i det hele, så man bliver nemt forvirret.

- Jeg prøver at gennemskue, hvad der foregår, men forskellen mellem en hurtig udeomgang, og en omgang, hvor de presser den, er meget lille. Så siger ingeniørerne til Kevin, at Vettel er på vej, fordi de troede, han skulle til at køre et hurtigt forsøg, men gjorde det ikke.

- Det er svært at få de her dæk til at virke, så de samler sig alle sammen i det sidste sving. Så det er en blanding af de hele, og jeg vil ikke kalde det dårlig planlægning. For planen er at køre uden trafik, men det er 19 andre biler, som prøver det samme. Vi prøver at være bedre end dem, og med Romain havde vi ingen problemer med trafik. Det var det simpelt.

Først på dagen var Günther Steiner i glimrende humør. Sidst på lørdagen havde han knap så meget at grine over. Foto: Rex/All Over Press
Først på dagen var Günther Steiner i glimrende humør. Sidst på lørdagen havde han knap så meget at grine over. Foto: Rex/All Over Press
 

- Andre gang ender man blandt tre biler, som du ikke ved, hvad laver, og så er du på den. Jeg vil ikke kalde det uheld, men en svær situation. Sådan er gamet. Det dobbelte gule flag var uheldigt, for ingen vælger eller kan vide, at Wehrlein sender den i væggen, konstaterer teamchefen.

Günther Haas tror dog stadig på, at løbet kan udløse point, hvis Haas-kørerne kan holde sig fri af de ulykker, som altid er en del af grandprixet i Canada.

Tidtagningen blev endnu et eksempel på, hvor umådelig tæt midterfeltet er i denne sæson. Som Romain Grosjean konstaterede efter sin 14. plads:

- Forskellen på pole-position og P2 er faktisk større end forskellen mellem P11 og P16. Så midterfeltet er meget, meget tæt.

Haas har kæmpet med at få nok topfart, som er altafgørende på denne bane, så de ligger i den lave ende af det i Montreal.

- Vores bil er ikke helt effektiv nok her. Mængden af downforce i forhold til luftmodstand er ikke helt korrekt på den her bane, mener jeg. Nogle teams har medbragt en motoropgradering, så det har skubbet dem fremad. Vi skulle have en opgradering klar til næste løb.

- Løbstrim var godt fredag, og bilen føltes også okay. Ting vil ske her, så det gælder om at holde sig væk fra det, siger Grosjean.

Canadas Grand Prix køres søndag kl. 20.00 dansk tid.

Lewis Hamilton var aldeles flyvende i Montreal:

Se også: Frustreret Magnussen skuffer i Montreal

Se også: Se klippet her: Hidsig holdkammerat råber 'F*** ham!' til Kevin

Foto: Imago/All Over Press Formel 1 - 10. jun. 2017 - kl. 11:34 Biludlejning hos Haas: Prisen på Kevins fredagsproblem

Se også: Kevin efter ny trafik-prop: Hårde lærepenge

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere