Haas-boss er knotten: Har scoret for lidt

Allerede efter to grandprixer ærgrer Haas-chefen sig over den manglende pointhøst

Hvad venter på Shanghai International Circuit? Jason Watt og Jonas Hüttel analyserer. Producer: Martin Lorentsen

Otte point for Kevin Magnussens sjetteplads i Australiens Grand Prix er, hvad Haas er noteret for efter de to første grandprixer, selv om VF19’eren på rå fart har været den bedste bil i midterfeltet.

For lidt, mener Haas-boss Günther Steiner. 

- Vores position lige nu er jeg naturligvis ikke særlig glad for. Vi skulle have haft flere point. Men det er stadig meget, meget tæt, og ingen er stukket af. Jeg tror, det bliver et meget interessant midterfelt. Endnu mere interessant end sidste år, siger han på sit pressemøde i Kina.

- Midterfeltet er ikke tættere end sidste år. Der er bare flere teams i det. Jeg tror, alle kan være med på et tidspunkt. Hvem der fører an, vil formentlig variere fra bane til bane. For mig ser det ikke ud til, at det bliver ét hold, som fører, siger Steiner.

Han anerkender dog, at Haas på rå fart har haft den hurtigste bil fra begyndelsen af sæsonen.

Günther Steiner er skuffet over kun at have scoret point en gang i år. Foto: Jan Sommer
Günther Steiner er skuffet over kun at have scoret point en gang i år. Foto: Jan Sommer
 

Endnu et kikset pitstop i Australien ødelagde Romain Grosjean muligheder for point der, mens manglende forståelse for dækkene og kravene til bilens opsætning spolerede farten i løbstrim i Bahrain.

I Shanghai venter en ny type racerbane, og her er der ingen garantier for, at en Haas-racer starter bedst efter topholdene for tredje løb i træk.  

- Som jeg ser det, vil forskellige teams være ‘best of the rest’ i år alt afhængigt af banen. Der vil ikke være et klart førerhold. Der vil være fire-fem, mener Haas-teamchefen.

Holder det stik, vil det være en bet for Renault, der som fabrikshold med dertilhørende større budget burde trække fra midterfeltet.

I stedet har franskmændene fortsat problemer med deres motorenhed.

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Nico Hülkenberg må til Kina tage hul på sæsonens anden motorenhed af de tre tilladte, efter den første stod af med tre omgange igen af Bahrains Grand Prix. Samtidigt har Renault introduceret en opdateret del af hybridsystemet (MGU-K) til samtlige fire biler med deres motor.

Under fredagens træning så franskmændene imidlertid stærke ud, mens det haltede mere hos Haas.

- Vi samlede en masse data i dag og prøver at få en grundigere forståelse af de problemer, vi havde i Bahrain. Vi har taget skridt fremad, men der er stadig meget arbejde foran os. Det fortsætter frem til tredje træning, så vi kan få det maksimale ud af vores pakke til kvalifikation og race, siger Haas-bossen.

Kinas Grand Prix er det 1000. løb, som tæller med i VM. Hvilke løb definerer Formel 1 for Ekstra Bladets eksperter? Bliv klogere her.

Formel 1 - 12. apr. 2019 - kl. 11:24 Straf lurer: Haas og Ferrari tager ny motordel

Formel 1 - 11. apr. 2019 - kl. 17:01 Fra drømme-kval til nedtur: Årsagen er fundet

Formel 1 - 11. apr. 2019 - kl. 21:03 Mercedes måber: Kæmpe Ferrari-fordel

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere